Jonas Bjerre blev nummer 17 ved U-VM

Oprettet: Søndag, 30 oktober 2016 20:25
Skrevet af Mads Boe

Tavs Bjerre skriver en afsluttende rapport fra VM i Georgien, hvor det endte med en placering som nummer 17 efter et ærgerligt tab i sidste runde. 

 

Meget overraskende er det Nikhil Kumar fra USA der efter 11 hårde runder i Batumi i Georgien kan kalde sig verdensmester (red: han trænes i øvrigt at GM Lars Bo Hansen i Florida). Det stod faktisk klart allerede efter 10. runde hvor Kumar med 9 point lå 1½ point foran de nærmeste forfølgere. Kumar med 2076 i rating var blot seedet nr. 25 og demonstrerede dermed endnu en gang at der til de her stævner er rigtig mange der spiller utrolig godt, også uden at have ret meget i rating. Førsteseedede Praggnanandhaa lagde ud med 6 af 6, men nøjedes med 2½ i de sidste fem runder og gled ned på tredjepladsen.

 

Jonas sluttede desværre af med at tabe i 11. runde i et fejlfyldt parti. Kræfterne var åbenbart sluppet op. Han havde overordnet set en fin turnering. Han har en god forståelse, god regnekraft og gode åbninger – med enkelte huller viste det sig undervejs, dem må vi se at få rettet. Det store problem i øjeblikket ser ud til at være at Jonas nogle gange bliver for optimistisk og overser eller undervurderer modstandernes muligheder. Det er jo typisk for unge spillere, så mon ikke vi kan få rettet op på det.

 

 

Jonas Bjerre inden starten på sidst runde mod russeren Valery Skatchov (2104). Foto: Anne Bjerre
 

Slutstilling i U12:

1. Nikhil Kumar, USA 9,5

2. Andrew Z. Hong, USA 8,5

3. R. Praggnanandhaa, Indien 8,5

17. Jonas Bjerre, Danmark 7

 

Link til hjemmesiden: http://www.e2e4.ge/

 

Link til resultater i U12: HER