Ansøg om støtte til turneringer i 2017

Oprettet: Onsdag, 26 oktober 2016 17:48
Skrevet af Poul Jacobsen

 

Ansøgninger om støtte til afholdelse af Turneringer i 2017.

På HB mødet i november 2015 ændredes vilkårene for at opnå støtte til turneringer. Det er nu ikke længere et ufravigeligt krav at der søges til en GM turnering, men der skal opfyldes en række krav for der kan gives støtte.

Endnu er der ikke indkommet ansøgninger, så vi har besluttet at minde om den nye regel, samt udsætte ansøgningsfristen til 11. november 2016.

4.7.5. Støttemuligheder til Nationale og Internationale turneringer.  
Der er mulighed for at søge støtte til afholdelse af nationale og internationale turneringer, der enten skal give mulighed for opnåelse af normer eller have et højt deltagerantal. 
 
Ansøgningsfristen er d. 11. november før året forud for turneringens afholdelse. 
 
Der stilles en række krav for at opnå støtte:
 
 Alle turneringens partier skal livetransmitteres via Internettet. Ved åbne turneringer er det dog tilstrækkeligt, at der er et udsnit af partierne, der transmitteres. 
 Dansk Skaksalg ApS skal vederlagsfrit have adgang til et lokale af passende størrelse under hele turneringen.
 Turneringen skal indberettes via Dansk Skak Unions Turneringssystem.
 Runderapporter.
 Der skal gøres noget særligt overfor specielle grupper, f.eks. nye skakspillere, politikere, erhvervsfolk m.v.
 Der skal desuden ydes en indsats for mediedækning lokalt.
 
Ansøgning skal stiles til Dansk Skak Unions formand og skal som minimum indeholde: 
 
 Hvem der er arrangør
 Periode for turneringens afholdelse
 Hvor turneringen afholdes
 Oplysning om det ansøgte beløb
 Oplysning om der er søgt støtte fra anden side
 Budget
 Turneringform
 Hvilke typer af normer, der evt. kan scores i turneringen
 Hvor mange partier der livetransmitteres via internettet
 Hvilket lokale Dansk Skaksalg kan tilbydes
 Hvad turneringen vil gøre for specielle grupper
 Medieplan
 
Svar på ansøgninger kan forventes efter afholdelsen af Hovedbestyrelsesmødet i november måned.