IM Aczel fører i ØBRO

Oprettet: Torsdag, 20 oktober 2016 18:54
Skrevet af Mads Boe

Martin Reib Petersen skriver på vegne af arrangørerne af ØBRO 80 Års Jubilæumsturnering om runderne 1-4:

 

44 spillere er til start i Øbro Skakforenings 80 Års Jubilæumsturnering der spilles i klubbens lokaler på Rosenvængets Alle 31, 2100 København Ø. Med alle 44 spillere over 2100 i rating er der ingen lette partier for de højestratede i schweizerturneringen. Allerede i første runde måtte to af favoritterne bide i græsset, og flere måtte afgive remis. Og selv de favoritter der vandt, kom i adskillige partier på hårdere arbejde end de normalt ville have gjort.

  

Runderne 2 og 3 blev spillet som turneringens første dobbeltrunde, og overraskelserne fortsatte. To stærke danske spillere, IM Mikkel Antonsen og (IM) Jakob Aabling-Thomsen, måtte begge se sig besejret af unge udenlandske talenter, hhv. Tor Fredrik Kaasen fra Norge, og Kaan Kucuksari fra Tyrkiet. Antonsen var blandt de negative overraskelser allerede i 1. runde, da Mikkel Manosri Jacobsen vandt "Miklernes indbyrdes parti". Manosri fortsatte med at vise fine takter, da han I 3. runde vandt over IM Thorbjørn Bromann I et fint-men-rodet parti og i runde 4 slog Sebastian Mihajlov fra Norge. 

  

Så intet er givet på forhånd, og efter fire runder har kun én spiller scoret maksimum, nemlig turneringens 5. seedede, den sympatiske ungarske IM Gergely Aczel. Han har allerede et forspring på et helt point til et forfølgerfelt på 10 spillere der alle har 3 point.

 

 

Turneringen er præget af den sædvanlige hyggelige ØBRO-stemning, og både spillere og tilskuere ser ud til at hygge sig. Dommerne håber (og tror) at den gode stemning holder turneringen ud. Foto: Einar Kassen 

 

Stillingen efter 4. runder: 

1. IM Gergely Aczel (2506), Ungarn - 4 point
2.-11. IM John Arni Nilssen (2312), Skanderborg Skakklub - 3 point
2.-11. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2214), BMS - 3 point
2.-11. FM Joachim Birger Nilsen (2415), Norge - 3 point
2.-11. FM Jesper Søndergård Thybo (2358), Jetsmark Skakklub - 3 point
2.-11. GM Daniel Semcesen (2457), Skanderborg Skakklub - 3 point
2.-11. Tobias Valentin Rostgaard (2283), BMS - 3 point
2.-11. FM Nikoloz Chkhaidze (2259), Georgien - 3 point
2.-11. GM Sabino Brunello (2566), Italien - 3 point
2.-11. IM Maxim L Devereaux (2374), Frankrig - 3 point
2.-11. IM Igor Teplyi, (2431) Nordre - 3 point

 

Resterende program for turneringen: 

Torsdag den 20. oktober kl. 18:00: 5. runde

Fredag den 21. oktober kl. 18:00: 6. runde 

Lørdag den 22. oktober kl. 12:00: 7. runde

Lørdag den 22. oktober kl. 18:00: 8. runde

Søndag den 23. oktober kl. 12:00: 9. runde

 

Link til live fra turneringen: http://www.liveskak.dk/2016/oebro-jubilaeum/

 

Link til turneringstavlen med resultater: HER