Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Grabow og Finn Pedersen vandt DM

DM 65_2016_Pouelsten_Holm_Grabow_foto_Palle_Skov

Årets danmarksmestre i hurtigskak for seniorer hedder Finn Pedersen og Pouelsten Holm Grabow. Det blev resultatet efter to dages kampe med i alt otte runder ved et meget velgennemført DM-stævne i Herning i weekenden. (På billedet ses Grabow, danmarksmesteren i 65+, i stribet trøje. Foto: Palle Skov.)

 

Finn Pedersen vandt med 7 point af 8 i klassen 50+ uden tabspartier, foran Flemming Ekas Nielsen med 6,5. Begge fra den arrangerende klub. Nummer tre blev Tihomir Borovnica, Evans med 6,0. Der var også præmie til nummer fire, Bjarne Lysgaard-Egeberg, der havde bedst korrektion blandt fire spillere med 5 point.

 

De øvrige med fem point og altså lige uden for præmierne var Palle Skov, Hillerød, Arne Christiansen, Randers samt Aksel Hansen, Holstebro.

 

DM 50_2016_Finn_Pedersen_Grabow

En glad og sikker DM-vinder, Finn Pedersen, (th) med førstepræmien på 1.000 kroner. Til venstre arrangør og seniorchef Steen Juul Mortensen. (Foto Pouelsten Holm Grabow).

 

I klassen 65+ endte hele seks spillere på 5,5 point, og der måtte derfor korrektionsberegning til for at afgøre, hvem der var mester. Grabow kunne have afgjort det hele selv ved at få point i sit sidste parti med hvid, men han tabte til Poul Erik Nielsen, tidligere DM i hurtigskak. Sejren over Grabow gav også Nielsen 5,5 point, men det rakte kun til en sjetteplads.

 

Nummer to blev Arne Bjørn Jørgensen, Sjælsø og nummer tre Bent Sørensen, Nørresundby. Uden for præmierækken, men også med 5,5 finder vi Svend Pedersen, Nørresundby, Per Holst, Nordre og - som nævnt oven for - Poul Erik Nielsen, Sydøstfyn.

 

Grabow har de seneste to år været meget tæt på DM, idet han både i 2015 og 2014 blev nummer to efter Jørn Sloth, som ikke deltog i årets mesterskab.

  

Link til turneringstabellerne

 

Turneringens største ratingfremgang var et kendt navn i dansk skak, men normalt mere som organisator end som spiller:

 

S-DM 16._Grabow_Poul_J

DSU-formand Poul Jacobsen vandt 184 hurtigskak-ratingpoint og en scoringspræmie i 50+ med 4,5 point og en 9. plads blandt de 24 deltagere. (På Grabows foto fra 5. runde er Poul Jacobsen med de sorte brikker i færd med at besejre den over 600 point højere ratede Arne Christiansen).

 

Herning Skakklub vil lægge flere fotos ud fra stævnet:

Link til Herning Skakklub 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media