Før 8. runde: Håb om god dansk dag!

Oprettet: Fredag, 30 september 2016 06:14
Skrevet af Mads Boe

 

 

Vi er nået til runde 8 ud af 11 runder ved Ungdoms VM i Khanty-Mansiysk. Leif Kristensen skriver lidt om hvad vi kan forvente os af dagens runde:

 

I U-18 møder Jesper i dag med hvid IM Raven Vogel Tyskland (2415), der efter en god start har tabt de 2 seneste partier – ingen let runde for Jesper, men heller ikke umuligt.

 

I U-16 har Bjarke hvid mod Kenji Hiebert Japan (2066), så her er der gode chancer for points. Filip vandt lidt heldigt over Hiebert ved Ungdoms-OL, så forhåbentlig ender dagens parti også med dansk sejr.

 

I U-14 har Filip hvid mod AGM J.A.K. Saranath Nanayakkara Sri Lanka (1923) – en på papiret let opgave for Filip, men modstanderen har lavet en præstationsrating på 2119, så det bliver ingen walkover.


Thomas har sort mod Georgi Ryabov Rusland (1572), og her er Thomas storfavorit, fordi modstanderen kun har fået 2 remiser og fået et point ved at være oversidder.

 

Link til hjemmesiden: http://wy2016.fide.com/