Sommerskak i K41

Oprettet: Torsdag, 30 juni 2016 14:45
Skrevet af Mads Boe

Har man lyst til at deltage i et hyggeligt arrangement her i løbet af sommeren, og er bosiddende i københavnsområdet, så inviterer skakklubben K41 til en række endags arrangementer i løbet af sommeren, hvor alle skakspillere er velkomne. Fra Jan Bauner og Jan Løfberg fra Skakklubben K41, har skak.dk modtaget følgende pressemeddelelse:

 

Det er ingen hemmelighed, at Skakklubben K41 har været ude i voldsom turbulens. Medlemsflugt og dårlig økonomi har været ved at tage livet af den traditionsrige klub, der har vundet det danske holdmesterskab seks gange. Klubben er dog langtfra død og er også netop rykket op i Skakligaen igen.

 

 

K41 råder over egne lokaler på Mellemtoftevej 11 i Valby (50 meter fra Valby S-station)

 

Trods problemerne har vi været en af de mest aktive klubber herhjemme i den forgangne sæson, og det fortsætter den med at være i den kommende sæson 2016/17. Faktisk vil der denne sommer bliver skruet endnu mere op for aktivitetsniveauet:


Fredagslyn den 1. juli (mange bogpræmier).


Skak, mad og vin tirsdag den 5. juli (Skinke m/flødestuvet spinat og efterfølgende foredrag om sovjetisk skak i 1960erne)


Hurtigskak søndag den 10. juli (syv runders hurtigskak – 20 min. pr. spiller – med masser af præmier, spisning med stor EM-quiz og tips på EM-finalen, som vi ser sammen fra kl. 21).


Skak, mad og vin tirsdag den 12. juli (Oksefilet med kartoffelsalat og efterfølgende causeri om Kampklubbens og K41s historie ved gæstetaler Jørgen Hvenekilde og Jan Løfberg)


Skak, mad og vin tirsdag den 19. juli (Chili con carne og efterfølgende foredrag om danske skakpersonligheder, bl.a. Jens Enevoldsen, Erik Andersen og H. Norman-Hansen).


Fredagslyn den 5. august (mange bogpræmier).


Senere på sæsonen afvikles høst- og vinterturnering, og i ugerne 40 og 41 afholder K41 flere forskellige arrangementer i forbindelse med klubbens 75 års jubilæum.


Flere informationer om klubbens arrangementer på: http://www.k41.dk/