Kvindernes VM i gang i Ukraine

Oprettet: Onsdag, 02 marts 2016 09:43
Skrevet af Palle Skov

Kvinde-VM 2016._Fra_bningsceremonien

Matchen om kvindernes VM er indledt i Lviv, i det vestlige Ukraine. (Foto fra åbningsceremoniens show. Til venstre udfordreren Hou Yifan og den regerende verdensmester Mariya Muzychuk midt i billedet. Foto fra matchens hjemmeside.)

 

I løbet af matchens 10 partier vil verdens højest ratede aktive kvindelige skakspiller, Hou Yifan, Kina, forsøge at tilbageerobre sit verdensmesterskab fra Mariya Muzychuk, Ukraine.

 

De to spillere er meget jævnaldrende. Den ukrainske verdensmester fyldte 23 år i september sidste år, mens Hou Yifan kunne fejre sin 22-års dag ved ankomsten til spillebyen, hvor hun blev hyldet af byens borgmester.

 

Hou Yifan_23_r._Og_Lvivs_borgmester 

 

Første parti spilles onsdag den 2. marts klokken 15.00 lokal tid, det er klokken 14 dansk normaltid.

 

VM-matchen spilles over 10 partier. Det 10. parti spilles onsdag den 16. marts.

Hvis stillingen på det tidspunkt er uafgjort 5-5 er der omkampe i hurtigskak og eventuelt lyn fredag den 18.

Følg VM her