Hans Rasmussen død

Oprettet: Tirsdag, 09 februar 2016 17:03
Skrevet af Thorbjørn Rosenlund

hr-bl Hans_Rasmussen

Tidligere redaktør af Skakbladet, skakforlægger og bibliotekar Hans Rasmussen, Viborg Skakklub, er død, 79 år gammel.

 

Hans Rasmussen redigerede Skakbladet 1968-1977 i en af de bedste perioder i Dansk Skak Unions historie, både hvad angår medlemstal, turneringsaktivitet og internationale resultater.

 

Også som forlægger og med sin altomfattende viden om skaklitteratur - han var bibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus gennem mere end 40 år - tilførte han skaklivet i Danmark kvalitet og glæde ved spillet.

 

Bisættelsen finder sted fra Ørum Kirke, Ørumvej 120, 7840 Højslev, torsdag den 11. februar kl. 13.30.

 

På billedet ses Hans Rasmussen med Bent Larsen ved en foredragsaften på Statsbiblioteket i 2003. Foto: Svend Svendsen.