Wijk aan Zee årets første eliteturnering

Oprettet: Fredag, 15 januar 2016 16:54
Skrevet af Palle Skov

head grandmasters_new

Årets første af de mange virkelig stærke lukkede turneringer for verdenseliten indledes lørdag den 16. januar og varer måneden ud. (På billedet fra en tidligere turnering ses årets to højestratede, Magnus Carlsen (2844) og Anish Giri (2798)

 

Både A- og B-gruppen har 14 deltagere og spiller således 13 runder i løbet af turneringens 17 dage.

 

For nogle år siden blev nogle af runderne spillet andre steder end i kystbyen Wijk aan Zee, blandt andet på Rijksmuseum i Amsterdam og på et universitet.

 

Også i år flytter den bedste gruppe "ud af huset" for at få omtale og højne interessen andre steder.

 

I år er Amsterdam og Utrecht værtsbyer for 5. og 10. runde i den bedste gruppe, mens "Challengers" i B-gruppen undgår det omrejsende skakcirkus.

 

Ni spillere fra top 20 i verden deltager i år - bl.a. Carlsen, Giri, Caruana, Wesley So, Karjakin og Ding Liren.

 

Årets udgave er nummer 78. i rækken af turneringen siden 1938 - kun i 1945 var der ingen turnering.

 

De første år, frem til lige efter 2.verdenskrig var det mest en hollandsk turnering, men op gennem 1950'erne blev det ikke bare en international turnering, men også en meget stærk en af slagsen.

 

Adskillige verdensmestre er at finde på listen over turneringsvindere, lige fra mellemkrigsårenes Max til vor tids Magnus  -  med efternavnene Euwe og Carlsen.

De bedste danske resultater er Bent Larsens to delte førstepladser i 1960 med Petrosjan og året efter hvor Larsen delte med Ivkov.

 

Link til Wijk aan Zee