Verdens stærkeste Open i Qatar

Oprettet: Fredag, 25 december 2015 11:27
Skrevet af Palle Skov

Carlsen Qatar

 

Verdens stærkeste Open spilles i øjeblikket i Qatar. Magnus Carlsen fører alene med 4,5 af 5 inden fridagen 1. juledag.

 

I første runde måtte verdensmesteren, der efter sejren i London for nylig har 2834 i ELO, nøjes med remis med hvid mod IM/WGM Nona Batsiashvili (2498) fra Georgien. Carlsen spillede med hvid noget, der må betegnes som Volga-gambit i forhånden. Efter 57 træk og udmærket spil af sort var der kun konge, springer og bonde til hver i en klar remisstilling.

 

 (foto fra 1. runde af Alla Oborina fra turneringens hjemmeside.)

 

Derefter vandt Carlsen de fire næste og forfølges af otte spillere med fire. Det er velkendte navne som 2700+ folkene Giri, So, Karjakin, Kramnik, Mamedyarov og Yu - og så har et par "omkring 2650-spillere" sneget sig ind i den foreløbige top. Det er Polens Swiercz og Ganguly fra Indien.

 

Turneringen slutter 30. december.

 

Læs mere her