Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Supergodt resultat ved kvinde-EM

hold match_slovenien
Endelig stolpe ind, og et super godt resultat var i kassen!
Sådan skriver kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt om det danske kvindelige skaklandsholds præstation mod Slovenien. Kampen endte 2-2 - vel at mærke i en match, hvor slovenerne på alle fire brætter havde klart mere i rating end danskerne. (foto taget lige inden matchen af Thomas Schou-Moldt, hvis referat følger herunder.)
Efter det ærgerlige nederlag mod Østrig runden før, så var holdet klar til revanche mode Slovenien, der på papiret var storfavorit. På bræt 1, 2 og 4 var vi mellem 100 og 120  ELO under, og Thomines modstander havde mere end 250 ekstra på ratingkontoen, men det er jo vilkårene, når man er seedet 5. lavest!

Matchen startede fint, hvor alle kom godt fra land. Nina spillede Tarrasch mod Fransk, og her skal jeg ikke undlade at nævne, at det var dagens guld-coaching – dog med den lille krølle, at jeg havde forventet at modstanderen spillede 3…c5, som hun havde gjort i de seneste 9 partier.
Heldigvis nåede jeg lige at give Nina et 30 sekunders lynkursus i hvad kun skulle spille, hvis modstanderen skulle finde på at spille 3…Sf6 – hvilket hun så gjorde! Nå, men 30 sekunder var tilsyneladende rigeligt, for Nina spillede sin unge modstander fuldstændig fra hus og hjem i åbningen, og fik hurtigt en ret fordelagtig stilling.

Sandra spillede Siciliansk for første gang i et ”seriøst” parti, og kom lige ind i den forberedte variant, og Freja var ligeledes i sin forberedelse et stykke ad vejen. Thomines modstander spillede 50/50 Russisk og Spansk, og vi havde satset på 2.-, Sf6 som den primære forberedelse, hvorefter hun spillede 2.-,Sc6. (så det blev altså Spansk, og ikke Russisk, som danskerne havde satset på. red.)

Så begyndte der at sive lidt vand ind i båden: Freja kom under pres, og brugte en masse tid, og noget gik ligeledes galt hos Sandra, der aldrig fik udviklet tårn og løber på kongefløjen. Efter små 3 timers spil var vi så pludselig bagud 0-2.
Nina havde dog noget der lignede tegningen til en gevinststilling, mens det hos Thomine lignede det rene ragnarok, da hun efter at være kommet klart bedst fra åbningen, havde spillet lidt planløst, og tilladt modstanderen at få et farligt angreb. Stillingen var utrolig kompliceret og tilmed var begge spillere på vej i voldsom tidnød. Det begyndte at ligne et faretruende nederlag, men kort før tidskontrollen ofrede modstanderen den forkerte officer, og så var det pludselig helt uklart.
Thomine troede hun var ved at gå mat, ofrede sin dronning for tårn og springer, og havde tillige en farlig fribonde i d-linjen. Det var ikke til at se hvem der egentlig stod bedst, og til sidst tænkte den slovenske spiller sig helt i bund.
I en ret vild stilling, hvor begge spillere havde en bonde ét felt fra forvandling, trådte hun afgørende forkert, og Thomine afsluttede partiet helt uimodståeligt med ingen tid på uret.
Et helt utroligt drama, der flere gange sendte holdlederen på rundtur i spillelokalet – jeg havde simpelthen ikke nerver til at se på!
Så havde vi reduceret til 1-2, men i mellemtiden var Nina endt i et tårnslutspil med en randbonde, og sådan nogle har jo en ret høj remisgrænse. Hendes modstander var nede på tillægstid, og i den 6. spilletime er det svært at spille præcist, selv i slutspil med meget få brikker!
Stillingen skiftede vist lidt mellem gevinst til Nina, og en teoretisk remisstilling, men omkring træk 90 (!) fik Nina manøvreret brikkerne rigtigt rundt, og så var 2-2 en kendsgerning! Et rigtigt godt resultat mod en stærk modstander.

I 5. runde er det så kvindernes tur til at møde Aserbajdsjan, der er af samme styrke som det spanske hold vi mødte i 1. runde, dvs. et rating gennemsnit der er ca. 200 højere end vores.

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media