Martin Percivaldi udspillede favoritten

Oprettet: Onsdag, 14 oktober 2015 12:04
Skrevet af Palle Skov

percivaldi fierkge_2015_H_E_Bruun_foto

Man skulle ikke længere end til anden runde før de rigtig store danske enkeltresultater dukkede op i Køge i Xtracon Grand Masters turneringen.

 

Hillerøds store talent, FM Martin Percivaldi, viste tirsdag aften at hans mange turneringer herhjemme og i udlandet i denne sommer har givet en rigtig god grundform, det gik i aftes ud over turneringens eneste spiller med over 2600 i rating, den brasilianske GM Alexandr Fier, som opgav efter 45 træk, da der ikke var flere fiduser i hans stilling og en mat eller for omfattende materialetab var uundgåelig. (foto fra partiet taget af Henrik E. Bruun)

 

Juniorspilleren Percivaldi har tidligere spillet lige op med stormestre og de turneringer der udvælges er med så stærk modstand som mulig: Politiken Cup, CCC, Warsczawa og Riga samt Junior-EM i Kroatien, for blot at nævne denne sommers spillesteder.

 

Henrik Andreasen, K41 og Færøerne, viste også at stormestre er til at tale med, da han besejrede GM Erik Blomqvist, Sverige.

  

Daglige runder klokken 18 til og med lørdag. Fredag og lørdag dobbeltrunde, så der spilles også klokken 11. Sidste runde søndag er også fra klokken 11.

 

IM Simon Bekker-Jensen fører formelt turneringen sådan som systemet er indrettet, men der er 13 spillere med maksimum, seks point, 

efter 2. runde. Ja, du læste rigtigt, man får 3 point for en sejr - og et enkelt for remis.

 

Følg med her