Spil skak online
på Skakserver.dk


























Træningssamlinger for elitespillere 2013
10. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Landstræner GM Jacob Aagaard har nu fastlagt datoerne for de næste fem træningssamlinger for eliten.

Datoerne er som følger:

2. weekend i februar (8. -10. feb.)
3. weekend i april (19. -21. april)
4. weekend i maj (24. -26. maj)
3. weekend i august (16. -18. august)
3. weekend i september (13.- 15. september)

Den næste samling den 8. – 10. februar bliver i København. Stedet offentliggøres så snart, der er en aftale på plads.

En af de øvrige samlinger vil blive holdt i Århus, hvilken besluttes senere.

Det er meningen at der kommer en sjette træningssamling i 2013. Desuden overvejer Jacob Aagaard at få en udenlandsk træner i aktion i en af samlingerne, men har endnu ikke besluttet hvilken.


Landstræner Jacob Aagaard (foto: thv)

Jacob Aagaard har tidligere beskrevet betingelserne for at være med:

Formålet med træningen er at hjælpe de spillere, der repræsenterer Danmark internationalt på eliteniveau med at forbedre deres spil. Af den årsag vil træningen først og fremmest være rettet imod unge spillere, men alle danske spillere med et Elo over 2300 er velkomne.

Tilmelding sker på e-mail til jacob@qualitychess.co.uk

Der er et loft på 25 deltagere. Der gives præference til spillere over 2400 i rating og spillere på vej frem. Tidlig tilmelding garanterer ikke deltagelse, men giver selvfølgelig en bedre chance.

Fordi Dansk Skak Union mangler en guldrandet sponsor er træningen desværre ikke gratis for alle. Jeg håber at dem, der har lyst til at være med, vil finde de følgende priser rimelige.

Træningen er gratis for: Stormestre over 2500 (eller som var på landsholdet ved seneste EM/OL), IM’ere der har scoret en GM-norm inden for de sidste 12 måneder, IM’ere der har opnået titlen for mindre end 12 måneder siden og spillere der har scoret en IM-norm indenfor de sidste 6 måneder. (Belønning af fremgang er det generelle princip for prisstrukturen).

Priserne for alle andre er:
GM’ere: 200 kroner
IM’ere: 400 kroner
IM’ere der rejser fra Jylland 200 kroner
Spillere over 2300: 500 kroner
Spillere over 2300 der rejser fra Jylland: 250 kroner

Man behøver ikke at komme alle dage hvis man ikke kan, jeg bliver ikke fornærmet.
Der er mange forskellige holdninger og metoder til at træne skak. Jeg mener ikke at min metode er bedst og at andres er dårlig. Men til de træningssamlinger jeg organiserer, er det for at bruge mine metoder. Derfor beder jeg venligst om ikke at diskutere værdien af dem under undervisningen. Jeg håber og går ud fra at de fleste vil få meget ud af træningen, mens dem der ikke bryder sig om den eller finder den værdiløs kan få refunderet deres betaling som tak for ikke at forstyrre undervisningen.

Der forbeholdes ret til at bede deltagere om at holde mund eller forlade træningen, skulle det vise sig nødvendigt. Hvis nogen bortvises får de refunderet deres betaling, men kan blive nægtet adgang til fremtidige træningssamlinger.

Deltagelse i træningssamlingerne vil give en lille fordel når det kommer til at sætte styrkelisten.

Der vil komme mindst en træningssamling i Aarhus i løbet af det næste år, men da landsholdet er 80 % fra Østdanmark, vil de fleste samlinger blive i København.

Jacob Aagaard

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler