Spil skak online
på Skakserver.dk


























U-VM 9. runde
18. november 2012
Thomas Hauge Vestergård

Jesper Thybo og Mads Andersen har 5½ af 9 med to runder tilbage ved Ungdoms-VM i Slovenien.
Juniorlandstræneren skriver fra spillestedet:

Af Mads Boe
Ungdoms VM runde 9
Det blev en runde på det jævne. Vi endte med 4½ af 9, så det begynder at blive svært at nå vores uofficielle målsætning om en samlet score på 50%. Det kræver en plusscore på 4 fordelt over de sidste 2 runder.

Vores tre yngste deltagere spillede alle remis efter lange hårde partier. Jonas Bjerre i U8 kom ud et studieagtigt bondeslutspil med merbonde, men da Jonas havde en dobbeltbonde, var det modstanderen der havde gevinstchancerne. Vi har haft stillingen analyseret indgående, da det er sundt for de unge mennesker at beregne komplekse slutspil, der ved første øjekast ser lette ud. Vi fandt en gevinst for modstanderen, men muligvis har computeren (som vi ellers normalt ikke bruger til analyserne!) fundet en remisvariant for Jonas.

Filip Boe Olsen i U10 var meget heldig med at få remis, da han på et tidspunkt manglede en kvalitet og 2 bønder. Først vandt han den ene bonde, dernæst bonde nummer 2, men stillingen var selvfølgelig stadig tabt med 2 tårne mod tårn og løber og 3 bønder på kongefløjen til hver. Filip tabte en bonde, men modstanderen kunne ikke finde ud af det, og ofrede tårnet for løberen, hvorefter tårnslutspillet pludseligt var holdbart. Thomas Thybo stod længe bedst med en merbonde, men tabte så en kvalitet, og skulle pludselig kæmpe for remisen. Heldigvis spillede modstanderen ikke de skarpeste træk, og Thomas holdt remisen.

I U12 vandt Bjarke en bonde efter åbningen ved at give sin stærke løber på g2. Objektivt nok ikke den bedste fortsættelse, men modstanderen forstod ikke at udnytte mulighederne og tabte ret hurtigt.

Jesper Thybo i U12 er kommet meget stærkt igen, og er nu delt dansk topscorer med 5½ af 9 sammen med Mads Andersen. I rundens parti ofrede Jesper en bonde for at få løberparret og en dårlig bondestruktur til modstanderen. Partiet var reelt spil til et mål, og selvom modstanderen havde over 2200, var der aldrig tvivl om udfaldet.


Jesper Thybo er kommet godt med, og har nu 5½ af 9 mod stærk modstand. (foto: Mads Boe)

Emma Le Besq har spillet flot skak hernede, men desværre havde hun en off-dag. I en Svesnikov-siciliianer, havde hun ellers udlignet, da det var endt ud i uligefarvede løbere i midtspillet med gensidige svækkelser. Desværre lavede Emma en stor fejl, som i et træk lod løberen fange, og dermed kostede partiet. Meget ærgerligt. Mads-Holger tabte desværre for anden dag i træk mod en stærk Bosnier på 2230.

Det plejer at være de yngste der er hurtigst færdige, men i runde 9 var det Mads Andersen i U18 der hurtigt kom ud af spillelokalet efter en hurtig sejr i 20 træk. Modstanderen fik en springer fejlplaceret på a5, hvilket tillod Mads et farligt fremstød i centrum kombineret med at kongestillingen også var svag. En meget sikker gevinst. Bjørn Ochsner startede turneringen fint, men har mistet pusten. I runde 9 satte Bjørn en officer i slag i en kritisk stilling, hvor han også havde muligheden for at vinde en bonde. Desværre valgte han en taktisk komplikation, hvor han overså et par mellemtræk.
Mads Boe

Resterende program:
Lørdag d. 17. november kl. 15.00: 10. runde
Søndag d. 18. november kl. 10.00: 11. runde

Hjemmeside: http://www.wycc2012.com/
Live: http://www.wycc2012.com/liveg.html

 

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler