Spil skak online
på Skakserver.dk


























Ungdoms VM halvvejs
13. november 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tirsdag var fridag i U-VM i Slovenien. Vi har modtaget en halvvejsrapport. Onsdag kl. 15.00 kan man følge IM Mads Andersen på et af live-brætterne.

Af Mads Boe
Ungdoms VM halvvejs
Så er vi halvvejs i VM i Maribor, Slovenien. 6 runder ud af 11 er spillet. På grund af et komprimeret program med en sen søndagsrunde og 2 runder mandag, må i nøjes med en halvvejsstatus i denne omgang. Efter en kærkommen fridag tirsdag, skal jeg forsøge at vende tilbage til daglige runderapporter i anden halvdel af turneringen.

Status her halvvejs er, at vi har minus 3 samlet set - så der er stadig pæne muligheder for et samlet tilfredsstillende resultat. Vi har desværre de sidste par dage været ramt af sygdom i form af opkast og dårlig mave, hvilket har betydet at 3 af vores spillere havde en meget hård dobbeltrunde i går. Heldigvis er de alle ovenpå igen, da den slags typisk tager 24 timer.

I front af vores delegation har vi IM Mads Andersen med 4½ af 6. Han vil være at finde på live i morgen onsdag. De seneste partier har været meget overbevisende, så jeg tror på en topplacering for Mads. Bjørn tabte desværre det sidste parti i går, så han ligger med 3½ af 6.

Også Jesper Thybo i U14 har 3½ af 6 og en fin ratingpræstation over 2100, da han kun har mødt spillere med elotal. Desværre havde Jesper det meget dårligt i det parti han tabte. Spillet har ellers været meget overbevisende undervejs. I runde 6 ofrede han dronningen for 2 officerer, og da modstanderen ikke fandt modspillet vandt han flot.

Bjarke Kristensen har i U12 50%. De seneste 2 partier er endt remis, men kunne muligvis have indbragt ½ point mere. Bjarke har generelt spillet godt, så der er berettiget håb om en god placering.

Mads-Holger Jacobsen er efter en hård start kommet godt igen med 2 ud af de seneste 3, og har nu 2½ af 6. Det er lidt under forventet, men kan sagtens indhentes ved en god "anden halvleg".

Filip Boe Olsen har i U10 også 2½ af 6. Filip har desværre endnu ikke spillet op til sit bedste. Han har i et af partierne sat en kvalitet i slag efter 10 træk, og i et andet parti en bonde. Begge partier er blevet tabt. Thomas Thybo har 1½ af 6, men jeg synes han har været lidt uheldig med ikke at have flere point. Det er hårdt at være førstegangsdeltager i så stor en turnering med så mange deltagere i samme spillehal. Der er mange nye indtryk der skal fordøjes. Samtidigt er det en meget lang turnering, hvor en stor del af tiden går med skak.

I U8 har Jonas Bjerre efter en flot start med 2/2, desværre kun fået ½ af de sidste 4 partier. Spillet har været af meget svingende kvalitet. Et af partierne var utroligt flot, men der har desværre også været et par partier hvor han har tabt meget hurtigt. Vi håber det skyldes træthed, og at han får restitueret, og er frisk til anden halvdel af turneringen.

Emma Le Besq har scoret 2 point, men da hun har været oppe i mod 4 mesterspillere, er resultatet absolut godkendt. Emma er gået på med krum hals i partierne, og har også gjort meget ud af hendes forberedelser inden partierne.

Fridagen har været brugt på afslapning. De fleste er blevet på hotellet for at slappe af og været i svømmebadet. Vi har brugt en del af eftermiddagen på partigennemgang og forberedelser, og de voksne har fået spillet lidt babyskak. Så vi føler os godt rustet til anden halvdel af turneringen.

Mads Boe

Hjemmeside: www.wycc2012.com
Live: www.wycc2012.com/liveg.html

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler