Spil skak online
på Skakserver.dk
Forhåndsfavoritten IM Jakob Vang Glud vandt det åbne DM i Hurtigskak i Middelfart efter lynskakomkamp med turneringens store overraskelse, FM Kaare Kristensen fra Nordkalotten.
Kristensen var på forhånd seedet som nummer 7, men distancerede stærke spillere som IM Thorbjørn Bromann, IM Nicolaj V. Pedersen, IM Rasmus Skytte og IM Steffen Pedersen.
Efter de syv runder havde både Jakob Vang Glud og Kaare Kristensen 6 af 7 med Jackie Andersen på en udelt tredjeplads med 5 ½ point.
IM Jakob Vang Glud (foto: thv)
Danmarksmesterskabet skulle så afgøres ved lynskakomkamp, og her vandt Vang Glud med 2 – 0 efter at have været en del på hælene i det første omkampsparti.
FM Kaare Kristensen (foto: thv)
Også Kristoffer Dyrgaard og tidligere verdensmester i korrespondanceskak, Jørn Sloth, der privat bor i Middelfart, overraskede positivt på en delt 4. plads med 5 point.
Basisklassen blev suverænt vundet af Jonas Nilsson fra Frem med 6 af 7, et halvt point foran Graham Taylor fra SK1968, der vandt basisklassen tilbage i 2010. På tredjepladsen kom 9-årige Filip Boe Olsen fra Skanderborg med 5 point og bedre korrektion end Morten Lyck Hansen, Sk1968.
Jonas Nilsson – med kasket anes Graham Taylor (foto: thv)
Slutstillingen i Mesterklassen
Slutstillingen i Basisklassen
Partier: www.liveskak.dk/2012/dm-hurtigskak
Alle live-partier til download: www.liveskak.dk/2012/dm-hurtigskak/DMHurtigSkakMiddelfart.pgn
Læs også:Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.
Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.
Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme. Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.
Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.
Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.
For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.
Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.
Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.
Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.
Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.