Spil skak online
på Skakserver.dk


























El Salvador - Danmark 2 - 2
9. september 2012
Thomas Hauge Vestergård

I kvinderækken ved OL i Istanbul vandt Rusland foran Kina og Ukraine. Danmark blev nummer 63 efter uafjort mod El Salvador i sidste runde.

Vi har modtaget en afsluttende rapport fra kvindelandstræneren.

Af Thorbjørn Bromann

11. runde: Dominans gav kun uafgjort
El Salvador – Danmark 2 – 2
1. WIM Lorena Marisela Zepeda Cortes (2139) – WIM Oksana Vovk (2159) 1 – 0
2. WCM Ingrid Lizeth Sanchez Oliva (1992) – WFM Esmat Guindy (2132) 1 – 0
3. WFM Gabriela Maria Avelar Bonilla (1939) – Louise Fredricia (2091) 0 – 1
4. Alcira Guadalupe Garcia Mendez (1782) – Carina Jørgensen (2012) 0 - 1

Sidste runde til OL er naturligvis altid meget vigtig ift. slutplaceringen. Der er enorm forskel på sejr og tab. I sidste runde kunne vi med en sejr blive bedste nordiske land. Det blev desværre kun til en uafgjort match og dermed en samlet placering lidt under vores seedning.

Det var ellers ikke manglende dominans på de 4 brætter, som manglede for os. Vi så ikke fodboldlandskampen mod Tjekkiet i går, men har kunnet læse os frem til, at Danmark dominerede kampen og havde masser af chancer, men desværre måtte nøjes med uafgjort. Lidt det samme var desværre kendetegnende for kvindeholdet, der på forhånd var favoritter mod holdet fra El Salvador.

Louise spillede de sorte brikker på bræt 3 og kom fint fra åbningen. Omkring træk 18 fik Louise rigtig fat og derefter tromlede hun bare modstanderen over. Et lækkert parti af Louise, at slutte OL af på.

Carina kom fornuftigt fra åbningen og stod lidt bedre, men ellers var det nogenlunde lige et godt stykke tid. Hun blev dog ved med at presse på og i slutspillet spillede Carina stærkt, mens modstanderen ikke var i stand til at forsvare det. Et fint parti og en rimelig sikker sejr af Carina, der har vist effektivitet mod de lavere rangerede spillere i hele turneringen.

Esmat spillede stærkt i første del af dagens parti og opnåede klar fordel. Dog var det lidt kompliceret og efterfølgende fik modstanderen lov til, at ofre sig til modangreb. Muligvis var der kun evigskak i det, men det var klart Esmat, som var under pres. Modstanderens dronning dominerede efterhånden det hele sammen med nogle tilstødende bønder og så var det slut. Surt for Esmat, der har opnået mange lovende stillinger, men dog ikke kunnet køre dem alle helt i mål denne gang.

Tilbage sad Oksana på 1. brættet, der også var kommet ok fra åbningen. Senere vandt hun smart en kvalitet for en bonde, men modstanderen havde dog kompensation. Alligevel var det Oksana, der afveg et par trækgentagelser. Det var 3. gang i denne turnering, at Oksana afveg trækgentagelser. Det skal hun åbenbart ikke gøre for hun har tabt alle disse 3 partier. Efter at Oksana havde været ovenpå eller mindst haft en lige stilling lavede hun i dag en stor fejl kort efter tidskontrollen og så gik det kun den forkerte vej. Oksana spillede et fantastisk OL i 2010, men denne gang har der manglet det sidste.


Oksana Vovk (foto: Thorbjørn Bromann)

Dermed blev det altså kun til uafgjort 2-2 mod El Salvador. Det var vi naturligvis ikke tilfredse med, men sådan går det nogle gange. Vi er heller ikke helt tilfredse med det samlede udbytte i turneringen. Samlet set er det især på de to øverste brætter, at vi har tabt elo, men det er til gengæld også her, at vi har smidt flest point væk i forhold til lovende stillinger. På de to nederste brætter har vi vundet elo og leveret stabile præstationer.

I aften gælder det afslutningsceremonien og så er der hjemrejse i morgen eftermiddag. I et af de kommende numre af Skakbladet vil der være en større artikel med partier og beretninger fra kvindernes OL-turnering.

Thorbjørn Bromann

Dagens partier kan gennemspilles her.

Hjemmeside: www.chessolympiadistanbul.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler