Spil skak online
på Skakserver.dk


























Danmark - Ungarn 0 - 4
7. september 2012
Thomas Hauge Vestergård

Ungarn gjorde rent bord mod Danmark i 10. runde ved OL i Istanbul. Det ungarske hold stillede op med 2708 i ratinggennemsnit mod danskernes 2522. Sune Berg Hansen var dog tæt på at holde remis mod Peter Leko på bræt 1, men tabte på tid i træk 109 i en teknisk remisstilling.

Holdleder Lars Schandorff skriver:
Ned mod tophold
Danmark – Ungarn 0 - 4
GM Sune Berg Hansen (2577) – GM Peter Leko (2737) 0 – 1
GM Jacob Aagaard (2517) – GM Zoltan Almasi (2713) 0 – 1
GM Allan Stig Rasmussen (2496) – GM Judit Polgar (2698) 0 – 1
IM Jakob Vang Glud (2498) – GM Ferenc Berkes (2685) 0 - 1

De mange sejre i træk havde sendt det danske hold helt frem ved OL i Istanbul. I tiende runde skulle vi op imod klasseholdet Ungarn, seedet 4 i hele turneringen. Det var klart, at en ny sejr ville betyde en kamp på et af de absolutte topborde i sidste runde, men det er sin sag at lægge den rette taktik, når modstanderne har næsten 200 ratingpoint mere på alle brætter.


Holdleder Lars Schandorff (foto: Lars-Henrik Bech Hansen)

Fight og udholdenhed er et par kodeord i sådan en situation. Vi håbede på tre rimelig balancerede partier og et enkelt slagsmål, der kunne blive til hvad som helst. På en god dag og med lidt held, så kunne det måske lykkes.

Aagaard meldte sig frivillig til slagsmålet. Han har jo proklameret, at OL bliver hans sidste turnering, og på holdmødet sagde han, at kampen mod Ungarn formentlig blev hans sidste parti. Så var der i hvert fald lagt i kakkelovnen. Han fik, hvad han kom efter. Det blev en skarp Lg5 Najdorf med sort.


Danmark - Ungarn klar til start (foto: Thorbjørn Bromann)

Allan Stig brugte min nye bog til at forberede sig (Playing 1.d4: The Indian Defences). Den er knap nok i butikkerne endnu, men vi har den med i pdf. Han havde hvid i en Nimzo-inder med e3 og Sge2. Fik en fin stilling, men tillod Judit Polgar at blive lidt for aktiv. Så er hun i sit es.

Glud røg ind i en skarp ungarsk forberedelse. Hans repertoire er stadig lidt tyndt og derfor sårbart overfor computer-forberedelser. Berkes blitzede trækkene ud. Glud fik to springere for tårn og to bønder. Problemet var, at tårnene dominerede den eneste åbne linje, så positionelt var det vanskeligt.

Sune spillede en safe italiener mod Leko. Det parti var jeg aldrig bange for. På forhånd altså. I den fjerde spilletime viste styrkeforskellen sig dog.

Glud blev sat spektakulært mat med et flot dronningeoffer:


33. Dg5! 1 - 0

Samtidig var alt andet også gået galt. Polgar havde fået en afgørende fribonde på c2, Aagaards uklare sicilianer var endt i et dårligt slutspil, og Sune havde tabt en bonde. Med andre ord: Vi var blevet helt udspillet.

Polgar afsluttede effektivt. Bagud 0-2 og to dårlige tekniske stillinger var matchen røget, men både Aagaard og Sune kæmpede godt videre. Aagaards gik dog hurtigt galt. Det gjorde Sunes egentlig også, men Leko missede en simpel gevinst, og så endte de i et remis tårnslutspil. Der var dog mange problemer, der skulle løses, og det endte med, at Sune tabte på tid, fordi han ikke kunne se, hvad han skulle trække. Slutstillingen var faktisk remis, fordi sort kunne ofre tårnet på Lekos fribonde og holde K+B mod K+T.

Så 0-4!

Nu er der kun en runde tilbage, så nu gælder det om at få en ordentlig placering.

Lars Schandorff

Partierne fra Danmark - Ungarn kan gennemspilles her.

Hjemmeside: www.chessolympiadistanbul.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler