Spil skak online
på Skakserver.dk


























IBCA - Danmark ½ - 3½
5. september 2012
Thomas Hauge Vestergård

Det danske kvindelandshold slog i 7. runde ved OL i Istanbul International Braille Chess Associations hold i turneringen.

I 8. runde skal de danske kvinder møde Mongoliet.

Kvindelandstræner Thorbjørn Bromann har sendt følgende referat.

Af Thorbjørn Bromann
7. runde: Endnu en fin sejr til kvindeholdet
IBCA – Danmark ½ - 3½
FM Daria Pustovoitova (2294) - WIM Oksana Vovk (2159) ½ - ½
FM Teresa Debowska (1837) - WFM Esmat Suanne Guindy (2132) 0 - 1
Irena Karsokaite (1632) - WFM Louise Winther Fredericia (2091) 0 - 1
Violeta Benkunskiene (1643) -  Carina Jørgensen (2012) 0 -1

Efter nederlaget til Italien var hele holdet opsatte på revanche mod IBCA, der er det internationale kvindehold med svagtseende spillere fra forskellige lande, der får lov til at stille op til OL sammen med blandt andet hold med de døve og handicappede. IBCA valgte at lade deres 2. bræt sidde over, hvilket vi var godt tilfredse. Det gjorde os nemlig til endnu større favoritter i matchen.

På 1. brættet var vi dog klar over, at vi ville få det særdeles hårdt. Med en FM på 2296, der vandt de 5 første kampe (med dog tabte i 6. runde), så det på forhånd svært ud for Oksana med sort. Det kunne dog ikke ses på brættet, hvor Oksana i stort set hele partiet stod lidt bedre inden der blev taget remis lige efter tidskontrollen. Et rigtig fint enkeltresultat af Oksana, der har spillet fornuftigt i turneringen, men fået for få point ud af det.

Inden de blev enige om remis havde Carina allerede vundet. Forberedelsen sad lige i skabet, så Carina var allerede ovenpå fra start. Med sikker hånd vandt Carina partiet, hvor hun dog også på forhånd var storfavorit.

Esmat var også klar favorit med hvid på bræt 2. Overraskende nok var det kun på bræt 2, at den svagtseende havde et ekstra bræt at rykke på (de andre tre spillere på holdet, så umiddelbart ud til fint at kunne se). Her sad der en ung mandlig tyrkisk hjælper for at hjælpe den polske spiller, men det var begrænset, hvor meget han kunne hjælpe. Flere gange blev ellers rolige Esmat i hvert fald lidt frustreret over, at hjælperen ikke kunne finde ud af, at rykke brikkerne på det rigtige bræt, selvom den svagtseende allerede havde trykket på uret. Til sidst måtte kamplederen endda hjælpe til med, at få brikkerne rykket. Det slog dog ikke Esmat spillemæssigt ud af kurs, da hun havde rimelig kontrol over et spændende og til sidst også kompliceret parti. Det sluttede med, at polakken tabte på tid. Tilsyneladende var hun ikke helt klar over, at hun var så meget i tidnød, som tilfældet var, men slutstillingen var dog også helt håbløs for hende.


Oksana Vovk og Esmat Guindy klar til kamp (foto: Thorbjørn Bromann)

Louise var også storfavorit på bræt 2, men havde til gengæld de sorte brikker. Det blev et parti, hvor Louise hele tiden var i kontrol. Stille og roligt pressede hun hendes litauenske modstander tilbage på brættet og uden at tage de store risici kørte hun pointet i hus.

3½ point var meget tilfredsstillende og samtidig fuldt fortjent. Vi var tættere på 4-0 end de på 3-1. Efter at have slået de blinde venter nu en svær kamp mod mongolerne. Mongoliet er et rigtig stærkt hold, som vil være favoritter på alle brætter, men vi vil forsøge, at spille vores chance.

Som holdkaptajn er der ofte nogle timer, hvor man har lidt frihed efter at runden er sat i gang. Dette gælder især efter, at 30-træksreglen mht. remistilbud er sat i værk. Ved dette OL har bl.a. ungdomslandstræner Mads Boe og hans delegation fra U/16-OL været en del i cafeteriet udenfor spillesalen. Det har været super hyggeligt og et fint samlingspunkt for flere af de danske spillere, når de har været færdige med deres partier. For de unge spillere på U/16-holdet er det samtidig en kæmpe oplevelse, at mænge sig med alle topspillerne. I dag blev der uddelt yderligere stjernestøv, da Judit Polgar signerede sin spritnye bog fra Quality Chess med forlægger og landsholdsspiller Jacob Aagaard på sidelinjen.


Judit Polgar og Jacob Aagaard (foto: Thorbjørn Bromann)

Bogen havde forpremiere i dag og så ud til at blive revet væk, men der var da enkelte af danskerne, som nåede at få bogen og en indskreven hilsen fra Judit med sig hjem.

Thorbjørn Bromann

De danske partier fra 7. runde kan gennemspilles her.

Hjemmeside: www.chessolympiadistanbul.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler