Spil skak online
på Skakserver.dk


























OL i gang: Honduras - Danmark 0 - 4
28. august 2012
Thomas Hauge Vestergård

Danmark vandt planmæssigt 0 -  4 over Honduras i den åbne række ved OL i Istanbul.

Første runde bød på en række tekniske problemer med live-sendningen, som arrangørerne forhåbentlig får styr på til i morgen.

De danske spillere havde derimod ingen problemer:

Honduras – Danmark 0 – 4
1. Alcides Ivan Meza Martinez (2187) – GM Sune Berg Hansen (2577) 0 – 1
2. FM Sergio Huguet Mainar (2094) – GM Lars Schandorff (2516) 0 – 1
3. Yelso Bobadilla (1874) – GM Allan Stig Rasmussen (2496) 0 – 1
4. Elvis Hernandez Reyes () – IM Jakob Vang Glud (2498) 0 – 1

Vi har modtaget følgende fra Istanbul:

Af Lars Schandorff
OL i gang
Skakolympiaden i Istanbul er startet med rekordmange 158 lande i den åbne række. Det danske herrehold er seedet som nr. 37. Jeg har været med en del gange efterhånden. Det er som om, vores seedning daler lidt for hver gang! Vi stiller med Sune Berg Hansen, Lars Schandorff, Jacob Aagaard, Allan Stig Rasmussen og Jakob Vang Glud, og jeg er spillende holdkaptajn. Det er ikke et optimalt set-up med spillende holdleder, men det bedste vi kunne få. De penge, der spares ved ikke at have en ekstra holdleder med, bruges i stedet på at have den græske åbningsekspert og computer-wizard Nikos Ntirlis med som en slags skak-coach. Min primære opgave som kaptajn er at sætte holdet til hver runde og lave et taktisk oplæg. Ofte har der været endeløse diskussioner om, hvem der skal spille, og det gider vi ikke mere. Der er dog også lidt mere formelle pligter, og det kom straks i spil.

I første runde mødte vi Honduras og vandt overbevisende 4-0. Der var dog en del tumult, inden opgøret kom i gang. Vores modstandere mødte op med to spillere, som ikke stod på deres holdopstilling. Det er selvfølgelig ikke helt efter bogen, men da kampdommeren spurgte, om vi accepterede det, sagde jeg selvfølgelig OK. Vi er jo kommet for at spille og ikke for at få bortdømt nogen.

Apropos bortdømt. Runden kom i gang ca. en halv time forsinket. Vi spiller med Zero Tolerance, hvilket betyder, at man taber, hvis man ikke sidder på sin plads, når runden sættes i gang. Det harmonerer bare dårligt med kun en enkelt indgang til de mange spillere og sikkerhedskontrol, nærmest som om vi skulle med et fly. Man ville sikkert gerne have startet kl. 15 sharp, men det gik bare ikke med tomme sæder ligegyldigt i hvilken retning man kiggede. En anden nyere regel er, at det er forbudt at tilbyde remis de første 30 træk. Ved trækgentagelse må man tilkalde dommeren, og han kan så dømme det remis.

Hele OL forgår i et stort kompleks tæt ved lufthaven. Vores hotel er fint, og vi kan bare gå over på spillestedet på 10 minutter, så det er perfekt. Der er dog ikke meget leben og metropol-charme over det. Sidst vi spillede OL i Istanbul i år 2000 boede vi i centrum på Taksim Square. Der var gang i den. Man kunne gå ud og få super kebab i døgndrift lige udenfor hotellet, og der var hele tiden mennesker. Her kan man se motorveje og i baggrunden fly, der letter og lander. Det er noget andet.

I år har vi en fremragende spirit på holdet. Alle spillede Politiken Cup og gjorde det godt, og vi hyggede os udenfor brættet. Det var en genial optakt til OL. Et par ugers finpudsning af formen og ønsket om at gøre det godt på landsholdet tegner i hvert fald rigtig interessant. Og nu har folk tanket selvtillid med nogle gevinster i premiere-runden. Det var også argumentet bag, at jeg lod Sune Berg spille mod Honduras. De fleste stærke nationer lader typisk deres førstebræt sidde over i runde 1. Men Sune får noget at se til på topbrættet, når vi møder gode hold, så jeg syntes, han skulle på tavlen med et ettal med det samme. Man har det altid godt, når man har vundet i skak! Men nu må vi se. Der nok væsentlig sværere modstandere i de kommende dage. Men det er bare fedt, det er det, vi er kommet efter.

Lars Schandorff


Hjemmeside: www.chessolympiadistanbul.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler