Spil skak online
på Skakserver.dk


























EM for ungdom, dag 3
20. august 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rapporterrollen ved EM for ungdom i Prag går lidt på skift imellem de medrejsende forældre. Om 3. runde har vi modtaget følgende:

Af Claus Vangsgård
EM for ungdom, dag 3- optimismen vender tilbage!
Efter den triste anden runde var det så i dag, hvor vi skulle have rettet op på scoren. Lidt lettere modstandere og mange hvide partier burde hjælpe. Det viste sig heldigvis at holde stik, da dagen gav 6½ point af 11 mulige – og med lidt held kunne det være blevet endnu bedre, da flere partier kunne have givet et halvt eller helt mere.

I U-8 piger kom Caterina Wul Micalizio med sort ud for noget i åbningen som hun ikke kendte og kom til at undervurdere truslerne mod sin konge, hvilket desværre betød, at partiet meget hurtigt var forbi.

I U-14 piger kom Freja Vangsgård med hvid godt fra åbningen med Reti mod sin finske modstander og vandt hurtigt en bonde plus god stilling, der sikkert blev ført til sejr, selv om modstanderen kæmpede til det allersidste.

I U-16 piger havde Thea Nicolaisen hvid og spillede i vanlig stil en skarp gambit mod sin stærke polske modstander (1946). Thea fik en fin stilling, men efter mange forviklinger endte partiet med evigskak. 

U-8 drenge gav dagens første sejr, da Jonas Bjerre flot udnyttede svage felter i modstanderens stilling og til sidst fik gaflet modstanderens dronning.


Jonas Bjerre kom på tavlen i 3. runde. (foto: Lene Wul)

I U-10 drenge spillede Filip Boe Olsen dagens længste parti. Han vandt en bonde og kæmpede længe for at vinde et tårnslutspil, men det viste sig at modstanderen var i stand til at afvise alle Filips forsøg på at trænge igennem.

U-12 drenge: Toby Dreisler – helten fra i går – havde i dag hvid mod en uratet georgier. Det viste sig, at han på trods af manglende ratingtal var en stærk spiller, der gav Toby hård kamp. Til sidst lykkedes det dog Toby at snyde sin modstander med en lille fælde, og partiet blev så kørt sikkert i hus.

Johan Møller Ochsner fik sin franske forberedelse ind mod sin tjekkiske modstander(1767), men tabte en bonde. Godt spil fik vundet bonden tilbage med lige stilling – i fortsættelsen fik han dog spillet unøjagtigt og måtte ned.


Spillesalen i U8 til U12. (foto: Lene Wul)

U-14 drenge: Martin Percivaldi mødte en på papiret noget nemmere modstander (1858) i sidste runde, men et par unøjagtigheder fra Martin betød, at der gik ret længe inden det lykkedes at få fordel. Hen imod tidskontrollen lykkedes det dog ham dog at vinde en kvalitet for en bonde, hvorefter der ikke var tvivl om sejren.

Bjarke Vangsgård spillede igen London-systemet og fik en stærk, men kompliceret angrebsstilling mod sin slovakiske modstander (1959). I alle komplikationerne lykkedes det dog ikke Bjarke at finde den vindende fortsættelse og han måtte i stedet aflevere en officer for to bønder, hvilket ikke var holdbart i længden.

U-16 drenge: Jens Ramsdal havde hvid mod englænder (1771) i en lidt usædvanlig variant af Philidor, men han holdt hovedet koldt og fik klar fordel efter åbningen. I midtspillet røg der en bonde i slag, og Jens måtte til at omstille sig til forsvar i et tårnslutspil med en bonde for lidt. Sejt forsvarsspil sikrede dog at remisen aldrig for alvor kom i fare.

U-18 drenge: Bjørn Møller Ochsner mødte med hvid en græker med 2129. Grækeren fik aldrig et ben til jorden – i Keres varianten i Siciliansk, hvor begge rokerede langt, blev han først udspillet totalt på kongefløjen, hvorefter han endte med at blive sat mat på kongefløjen.

Humøret er forståeligt højt i den danske lejr med oprejsningen efter den elendige 2. runde, og spillerne har fået optimismen tilbage, så i morgen skal vi gerne have mange point igen.

Claus Vangsgård

Hjemmeside: www.eycc2012.eu

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler