Spil skak online
på Skakserver.dk


























EU-mesterskaberne 8. runde
9. august 2012
Thomas Hauge Vestergård

Der resterer nu kun en runde ved EU-mesterskaber i  Mureck i Østrig.
Danmark har seks spillere med: Oscar Koch-Müller, Nicolai Kistrup, Lasse Ramsdal, Viktor Koch-Müller, Mikkel Ramsdal og Matthias Kejlstrup Simonsen.

Vi har modtaget nedenstående fra træner og rejseleder Andreas Wiwe.


EU-mesterskaberne 8. runde
Oscar i U8 spillede dagens længste parti på 130 træk! Han var foran med et par bønder i løbet af partiet, men der røg også en officer. Det endte i et slutspil, hvor begge havde konge og tårn. Modstanderen tilbød remis umiddelbart efter, men Oscar var kold og spillede bare videre, faktisk i 70 træk inden turneringslederne skred ind og dømte partiet remis.

I U10 spillede Nicolai et rigtig flot parti, hvor han fik sin forberedelse ind. Da modstanderen fejlede, straffede Nicolai det hårdt, og efter 19 træk var der mat. Super spillet af Nicolai!

Victor i U12 mistede en officer i åbningen, som han ikke kendte, og derefter var det svært. Han brugte ellers fornuftigt med tid denne gang, så det var ikke årsagen, men alligevel måtte Victor altså ned. Lasse spillede et glimrende parti og havde længe en lille fordel. Den varede også ind i slutspillet, som måske var vundet. Dog spillede Lasse for passivt og pludselig var det modstanderen, som var i førersædet. Det holdt til mål, og Lasse måtte give fortabt.

Mikkel i U14 spillede et rigtig fint parti, hvor han fik sin forberedelse ind. Han vandt en bonde i åbningen og stod rigtig fint. Desværre satte han så en officer direkte i slag. Dog stod Mikkel så godt, at modstanderen kort efter alligevel tilbød remis. Mikkel tog imod, men analyserne efterfølgende viste dog, at han nok kunne have vundet i angrebet. Der har været nogle remisser mod gode spillere, så det viser, at Mikkel har spillet til at spille lige op med og få bedre stillinger end selv spillere på 3-, 4- og 500 ratingpoint mere end ham selv. Det kræver bare lige lidt mod at spille stillingerne, og så skal det nok kaste masser af point fra sig. Mathias fik desværre ikke sin forberedelse ind i dag og blev snydt noget i åbningen, da han ikke fik spillet aktivt nok. Det kostede en katastrofal bonde, men alligevel fik Mathias en smart finte ind, som vandt en officer. Dermed nåede han også lige at afslå remis inden modstanderen fik spillet et supertræk, og så var partiet tabt.

I torsdag spilles der kl. 8.30, hvorefter turneringen er slut, og vi alle vender hjem til det danske land igen.

Andreas Wiwe

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler