Spil skak online
på Skakserver.dk


























EU-mesterskaberne 6. runde
8. august 2012
Thomas Hauge Vestergård

 

Danmark har seks spillere med ved EU-mesterskaber i  Mureck i Østrig: Oscar Koch-Müller, Nicolai Kistrup, Lasse Ramsdal, Viktor Koch-Müller, Mikkel Ramsdal og Matthias Kejlstrup Simonsen.

Vi har modtaget nedenstående fra træner og rejseleder Andreas Wiwe.

EU-mesterskaberne 6. runde
Oscar i U8 fik sin forberedelse ind mod en skotsk pige. Det resulterede i at modstanderens dronning stod i slag et par træk. Det opdagede Oscar imidlertid ikke, og han spillede videre som intet var hændt. Han fik ikke dronningen i denne omgang, men spillede fint efterfølgende og vandt derefter overbevisende. Lidt mere anvendt tid pr. træk er nok at foretrække.

I U10 spillede Nicolai en kongeindisk opstilling, som vi havde forberedt og kom til at stå bedst efter åbningen. Han fik ikke spillet helt præcist og resten af partiet var ret lige. I den stilling, hvor de tog remis, havde Nicolai nok en lille fordel, men ok med remis.

Lasse i U12 fik også sin forberedelse ind, som træneren dog ikke var helt overbevist om var god. Men spillerne vælger jo selv, og Lasse insisterede. Det hele gik godt, da Lasse bare udspillede sin modstander. Victor tabte en dronning i åbningen, da han brugte for lidt tid, og derefter var der ikke så meget at gøre.


Mikkel Ramsdal til venstre og Lasse til højre (foto: Heidi Kistrup)

Mikkel i U14 fik også sin forberedelse ind mod en stærk skotte på 1840. Han kom til at stå rigtig fint, men valgte en forkert plan i midtspillet. I stedet for et lovende angreb blev brikkerne byttet af, så de havnede i et tårnslutspil, som var skidt for Mikkel. Modstanderen kørte derefter pointet sikkert hjem. Mathias fulgte også sin forberedelse og lokkede derved sin modstander over i en anden åbning end ventet. Han spillede dog lidt for aggressivt i midtspillet, og angrebet slog aldrig igennem. I stedet blev især han dronningefløj og centrum helt pakket ned. De havnede også i et tårnslutspil, hvor Mathias var en bonde nede. Det var svært, og det lykkedes heller ikke Mathias at holde det.

Status her to tredjedele inde i turneringen er følgende: Oscar har 2/6, Nicolai 2½/6, Victor 1/6, Lasse 2½/6, Mikkel 1½/6 og Mathias 2½/6.

Eleverne fik revanche i dag i fodbold, hvor de vandt 20-14 over et ellers stærkt spillende lederhold. Børnene er blevet gode til at spille sammen – andet er der vist ikke at sige – så Barcelonaafleveringerne sad lige i skabet. Især imponeret Mikkel med et flot mål scoret fra midtbanen som blev loppet over alle, også målmanden. Ifølge Lasse, så var der så lidt modstand i lederne i dag (hvilket naturligvis ingen gang på jord har), at han var nødt til at lave en konkurrence med Mikkel internt på holdet om, hvem der kunne score flest mål. Det var vist en konkurrence, som Mikkel vandt.

Partier, resultater og livedækning kan som vanligt følges via www.jugendschach.at.

Andreas Wiwe

 

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler