Spil skak online
på Skakserver.dk


























EU-mesterskaberne 2. runde
2. august 2012
Thomas Hauge Vestergård

Matthias Kejlstrup Simonsen har maksimum efter de to første runder ved EU-mesterskaberne i Mureck i Østrig.

Vi har modtaget nedenstående fra træner og rejseleder Andreas Wiwe

Af Andreas Wiwe
EU-mesterskaberne 2. runde
Efter en lidt sløv start var drengene i dag klar til kamp. Der blev forberedt på livet løs i formiddags, hvor de mindste også fik lært at analysere med computer. Det kræver lidt flere træningssessioner før rutinen helt er der, men den kommer.



Coputeranalyser (foto: Heidi Kistrup)

I U8 havde Oscar sort og døjer lidt med manglende åbninger. Det har vi repareret på de første dage, og nu skulle det testes. Ideerne og trækkene begynder at sidde der, men da modstanderen i partiet lavede en trækomstilling gik det helt galt, og Oscar måtte ned.

Nicolai i U10 spillede et rigtig fint parti i italiensk (hvilket vi også havde kigget på i forberedelserne) og vandt uden de helt store problemer. Dejligt med et point til danskerne.

I U12 fik Victor også en forberedelse ind, men blev også snydt af en lille trækomstilling omkring træk 10. Victor spillede egentlig fint nok et stykke, men så røg der en officer, og så var det ret svært. Øv. Lasse havde mulighed for et trick i åbningen i accelereret drage, som vandt en bonde, men missede det. Han kom til at stå fint, men skulle nok have angrebet lidt, og med det momentum ville han have haft rigtig gode chancer. I stedet begyndte han at forsvare sig for passivt, og det medførte at partiet forløb på modstanderens præmisser. Lasse havde en remischance til sidst, hvis han havde slået en bonde med dronningen og tvunget dronningafbytning frem for at slå med tårnet. I stedet endte han i et svært slutspil med en bonde mindre, og han tabte kort efter.

Mikkel i U14 mødte en mærkelig åbning. 1. e4 – e5, 2. Sf3 – d5?! Mikkel kom fint fra åbningen og havde i lang tid en bonde mere. Han kæmpede for at få den frem på brættet, men undervejs missede han nærmest en mat i bunden, og partiet sluttede derfor med en brat opvågning. Også stort øv. Dagens sidste mand var Matthias, som mødte en +2000-mand fra Tjekkiet. Matthias kom bedst ud af åbningen, men valgte en forkert plan, hvorefter tjekken nok kom til at stå bedst. Matthias kæmpede fint og kom også til at stå bedst i og med, at han havde en garderet fribonde. Til gengæld havde modstanderen en stærk springer, hvorfor han satsede på et kongeangreb. Tjekken ofrede endda en officer i angrebet, og havde han fulgt det til dørs, så havde Matthias tabt i flot angrebsstil. Heldigvis spillede tjekken upræcist, og gevinsten kunne omsættes til en evigskak. Dette var dog ikke nok for tjekken, som spillede benhårdt på gevinst, hvilket medførte at Matthias overtog styringen af partiet og pludselig stod med en officer mere efter afbytningerne, og tjekken måtte opgive.

Status er, at Matthias har 2/2 i U14 og ligger altså med helt i toppen. Nicolai har et enkelt point i U10, mens de andre danskere først kommer på tavlen i morgen (håber vi)!


Haveanalyser (foto: Heidi Kistrup)

Partier, resultater og livedækning kan som vanligt følges via www.jugendschach.at.

Andreas Wiwe

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler