Spil skak online
på Skakserver.dk


























Nicolai V. Pedersen fører Sondex Cup efter 3. runde
21. april 2012
Thomas Hauge Vestergård

IM Nicolai V. Pedersen har 2½ point. IM Thorbjørn Bromann og IM Daniel Semecsen deler andenpladsen med 2 point. De to sidste runder spilles søndag kl. 10.00 og 16.00.

Vi har modtaget nedenstående rapport.

Af Lars Peter Hansen
Sondex Cup, 2. runde
Anden runde af Sondex Cup var for øverste gruppes vedkommende præget af kamp. Andreas Skytte Hagen angreb hårdt med sort mod Klaus Berg. I analyserummet var holdningen at han stod bedst og vi fandt en række matsætninger ved upræcist forsvar fra hvid. Men Klaus Berg overlevede stormvejret og kunne gå ind i slutspillet med en tårn, løber og to bønder mod tårn og fem bønder. En del af bønderne blev afviklet, og ved tårn + løber mod tårn + bonde enedes man om remis.

De to vindere fra første runde, Thorbjørn Broman og Nicolai V. Pedersen, mødtes i et tidnødsdrama, hvor Nicolai var i både potentiel og tilslut også reel tidnød, men ikke desto mindre klarede tidskontrollen med en god stilling som dog ikke kunne omsættes til mere end det halve point.
I det tredje topparti skabte svenske Daniel Semcesen flere problemer for Lev Gutman end den tyske GM kunne overleve, og det endte med en overraskende sikker gevinst til Daniel.

Dermed deler han førstepladsen med Nicolai V. Pedersen og Thorbjørn Bromann.

Mester 1 føres af IM Jonathan Carlstedt med 2 for 2 efter en ny gevinst i dag over Poul Rewitz. I tredje runde møder han Igor Teplyi, der er et ½ point efter med dagens pointdeling mod  Jens Ove Friis Nielsen. Tredje parti i Mester 1 var en hurtig remis mellem Niels Jørgen Friis Nielsen og Jesper Lauridsen.

Sondex Cup, 3. runde
Anden dag i Sondex Cup endte med dramatik både på og uden for brættet. Daniel Semcesen med hvid og Klaus Berg spillede remis i turneringens måske mest spændende parti hidtil. I en åben stilling pressede svenskeren hårdt på kongefløjen, men Klaus Berg havde også sine modchancer, og modspillet var godt nok til at hvid til slut valgte trækgentagelsen. I sit parti med hvid mod Lev Gutmann kom Nicolai V. Pedersen igen i tidnød, men en kontrovers i partiet påvirkede tydeligvis den tyske stormester i sådan grad at han endte med at tabe partiet på tid.

I det tredje parti mellem Andreas Skytte og Thorbjørn Bromann virkede det fra kommentatorrummet som om Skytte havde tilstrækkeligt initiativ til at vinde, men han måtte nøjes med den tredje pointdeling i træk.
Resultaterne betyder at Nicolai nu fører med 2½ foran Daniel Semcesen og Thorbjørn Bromann med hver 2.

I Mester 1 er afgørelsen udsat efter remis mellem Jonathan Carlstedt og Igor Teplyi i et slutspil hvor Teplyi havde to fribønder for en let officer. Familiefejden Fries Nielsen endte med pointdeling og Jesper Lauridsen vandt et angrebsparti mod Poul Rewitz. Dermed er Jonathan Carlstedt fortsat i spidsen med 2½ forfulgt af Igor Teplyi med 2.

Lars Peter Hansen

4. runde, søndag 22. april kl. 10.00 – 15.00
5. runde, søndag 22. april kl. 16.00 – 21.00

Spillested: Kolding Uddannelse Center, Ågade 27, 6000 Kolding.

Hjemmeside: www.skakklubbenspringeren.dk

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler