Spil skak online
på Skakserver.dk


























Danmark med fremme ved Senior EM for hold
30. marts 2012
Thomas Hauge Vestergård

Ved Senior EM for hold er Danmark rigtig godt med efter de første tre runder. Danmarks bedste hold ligger nummer fire og møder fredag Norges bedste hold.

Fra Skakbladets redaktør, Thorbjørn Rosenlund, der spiller tredjebræt for Danmarks førstehold, har www.dsu.dk modtaget en førstehåndsberetning fra Slovenien.

Af Thorbjørn Rosenlund
Senior EM 1. - 3. runde
Efter tre af ni runder er Danmark 1 placeret helt fremme som nr. 4 ved Senior-EM i Slovenien. Efter den famlende start med 2-2 mod det tyske hold Mattadore Rheinland blev Wales besejret 3-1 i 2. runde og Holland 1 med hele 4-0 i 3. runde.


Bent Sørensen (foto: thv)

Holdkaptajn Bent Sørensen har vundet alle tre partier overbevisende og er øvrigt valgt til turneringskomiteen, selv om det umiddelbart virker usandsynligt, at der bliver sager at behandle i en turnering, der præges af gensyn med gamle venner og glæden ved et godt parti skak. Faktisk mange gode partier skak, for det er imponerende mængder skakerfaring, de mange store gamle navne sætter sig til brætterne med. 80-årige Victor Korchnoi, Sovjet-afhopperen og VM-udfordreren, som inspirerede til Sergijevski i musicalen Chess, vandt i 3. runde over det finske topnavn Heikki Westerinen i et kompliceret parti, de færreste 50 år yngre mestre var sluppet helskindet igennem, og man kunne forsætte koryfælisten med f.eks. Vasjukov og Uhlmann.

Tilbage til de danske hold i den rigt udsmykkede Krystalsal på kurhotellet i Rogaska Slatina.

Danmark 2 tabte i 1. runde forventeligt til Italien, som med deres meget stærke hold i 3. runde klarede 2-2 mod de russiske favoritter. Dermed er Rusland 1 faktisk placeret efter Danmark 1 i den aktuelle stilling. De danske halvpoint blev opnået af Jørgen Jørgensen og Poul Erik Nørgaard på 1. og 2. bræt mod hhv. IM Tatai og GM Mariotti, og stormesteren var endda meget heldig med at undgå matsætning.

I 4. runde møder Danmark 1 Norge 1, ifølge veteran-seniorerne på holdet det første topmøde mellem de nordiske broderlande i dette regie.

Thorbjørn Rosenlund

Hjemmeside: www.sent2012.sahohlacnik.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler