Spil skak online
på Skakserver.dk


























Jetsmark trækker fra
29. januar 2012
Thomas Hauge Vestergård

Jetsmark, der stillede op uden Peter Heine Nielsen på førstebrættet, øgede føringen i XtraCon-Skakligaen ved at slå Brønshøj 4½-3½. Rundens øvrige resultater var også til Jetsmarks fordel, og med et forspring på 6 point til Brønshøj, er det svært at se hvem, der skal true de forsvarende mestre.

Kampen om at undgå nedrykning blev om muligt endnu mere spændende, da holdene slår hinanden på kryds og tværs. 

Hillerød, der så ud til at være fortabt inden runden, spillede uafgjort med Sydøstfyn, og fik deres første matchpoint.

Nordkalotten kom igen oven på en skuffende dobbeltrunde og slog sølvvinderne fra K41 med 5 -3.

SK1968 overraskede ved at vinde lokalopgøret mod Århus/Skolerne med de samme cifre. SK1968 har nu vundet tre kampe i træk og en sikker nedrykningsplads er forvandlet til en placering midt i rækken.


SK1968 vandt overraskende 5 – 3 over Århus/Skolerne (foto: thv)

Søndagens resultater:
K41 - Nordkalotten 3 - 5
Team Nordea Skanderborg – BMS 3½ - 4½
Brønshøj - Jetsmark 3½ - 4½
SK 1968 - Århus/Skolerne 5 - 3
Sydøstfyn – Hillerød 4 – 4

Næste runde spilles 19. februar, hvorefter der er afsluttende dobbeltrunde den 10. og 11 marts. Desværre ligger denne dobbeltrunde samtidig med den svenske holdturnerings afslutning, hvorfor flere spillere må vælge mellem den danske og den svenske liga. En ærgerlig situation, der forhåbentlig kan undgås i fremtiden.

Stillingen i XtraCon-Skakligaen efter seks runder:
1. Jetsmark, 33½ brætpoint, 12 matchpoint
2. Brønshøj, 27½ brætpoint, 7 matchpoint
3. Århus/Skolerne, 26 brætpoint, 7 matchpoint
---
4. K41, 24½ brætpoint, 6 matchpoint
5. Sydøstfyn, 24½ brætpoint, 6 matchpoint
6. SK1968, 23 brætpoint, 7 matchpoint
7. Team Nordea Skanderborg, 23 brætpoint, 4 matchpoint
8. Nordkalotten, 21 brætpoint, 4 matchpoint
---
9. BMS, 20½ brætpoint, 6 matchpoint
10. Hillerød, 16½ brætpoint, 1 matchpoint

Oprykningskampen i de to 1. divisioner er også intens. Indtil for to runder siden så Nordre ud til at være ustoppelige på vej tilbage til XtraCon-Skakligaen, men to nederlag i træk – og en sejr på 5–3 til Nørresundby over Jetsmark II - har, sammen med Århus/Skolernes udtræden af turneringen, bragt lidt spænding tilbage i 1. division gruppe 2.

I den anden 1. division skiller kun 4 point nummer et fra nummer seks, så her er absolut heller intet afgjort.

De øvrige divisioners stillinger, statistik med meget mere, se: www.divisionsskak.dk

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler