Spil skak online
på Skakserver.dk


























TATA Steel Chess 2012
18. januar 2012
Thomas Hauge Vestergård

Onsdag var den første fridag i årets første superturnering, TATA Steel Chess 2012, i Wijk aan Zee.

Feltet tæller hele verdenstoppen på nær verdensmester Viswanathan Anand og eks-verdensmester Vladimir Kramnik. Et gæt på hvorfor Anand ikke deltager, er, at når udfordrer Boris Gelfand spiller med, er det for tæt på VM matchen, der starter 10. maj i Moskva, til at verdensmesteren vil afsløre sine åbningsforberedelser.

Et kvalificeret bud på hvorfor Kramnik ikke er med, er Topalovs deltagelse. Forholdet mellem de to nu forhenværende verdensmestre er ikke godt ovenpå den famøse VM-match i 2006, hvor Topalovs lejr beskyldte Kramnik for urent trav undervejs og hvor Kramnik tabte femte matchparti på udeblivelse. Se mere her: www.dsu.dk/index.php?id=4&NewsId=914. Kramnik endte dog med at vinde VM for siden at tabe bæltet til Anand.

I årets TATA Steel Chess 2012 slog forhåndsfavorit Magnus Carlsen den andenseede Levon Aronian i 3. runde, men da Carlsen har afgivet to remiser, deler de to +2800-spillere føringen.

Stillingen efter 4. runde:
1. Levon Aronian (2805), Armenien, 3 point
1. Magnus Carlsen (2835), Norge, 3 point
3. Fabiano Caruana (2736), Italien, 2½ point
3. Teymour Radjabov (2773), Aserbajdsjan, 2½ point
5. Anish Giri (2714), Holland, 2 point
5. Vassily Ivanchuk(2766), Ukraine, 2 point
5. Sergey Karakin (2769), Rusland, 2 point
5. Vaselin Topalov (2770), Bulgarien, 2 point
5. Loek van Vely (2692), Holland, 2 point
10. Vugar Gashimov (2761), Aserbajdsjan, 1½ point
10. Boris Gelfand (2739), Israel, 1½ point
10. Gata Kamsky 2732), USA, 1½ point
10. Hakura Nakamura (2759), USA,  1½ point
14. David Navara (2712), Tjekkiet,  1 point

5. runde torsdag ser således ud:
Radjabov - Topalov    
Karjakin - Gelfand    
Nakamur. - Navara    
Carlsen - Giri    
Kamsky. - Caruana    
Van Wely - Aronian    
Gashimov. - Ivanchuk   

Alle runder, på nær sidste runde, starter kl. 13.30. (Sidste runde den 29. januar  kl. 12.00). Mandag den 23. januar og torsdag den 26. januar er de sidste to fridage.

Der er ingen danskere med I de to øvrige GM-grupper, men I den store “Amateurs Open”, der starter fredag, findes en håndfuld danskere, bl.a. DSU-formand Lars-Henrik Bech Hansen og FU-medlem Tom Skovgaard.

Hjemmeside: www.tatasteelchess.com

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler