Spil skak online
på Skakserver.dk


























Jørn Sloth Seniordanmarksmester 2009
9. februar 2009
Thomas Hauge Vestergård

Den tidligere verdensmester i k-skak, Jørn Sloth, Ringkøbing, vandt Seniordanmarksmesterskabet i Næstved med scoren 5 af 7.

Fra pressechef Flemming Preuss, har vi modtaget følgende:

Jørn Sloth fra Ringkøbing blev Seniordanmarksmester 2009 i nærskak
Mesterskabsstævnet i Næstved med 18 deltagere blev fortjent vundet af den sympatiske, 64-årige Jørn Sloth, der scorede 5 points af 7 mulige. Han vandt 3 partier, spillede 4 remis og var aldrig i tabsfare.

Jørn Sloth blev stormester i korrespondanceskak i 1978 og er mest kendt for at vinde det 8. Verdensmesterskab i denne disciplin, der blev spillet i årene 1975-80. Han var dengang den yngste spiller nogensinde, der vandt denne fornemme titel.

Pouelsten Grabow fra Randers Skakklub blev nr. 2 med 4½ point. Søren Holm Jensen fra Brønshøj Skakforening endte overraskende, men fortjent på en 3. plads ligeledes med 4½ point.

Jørn Sloth opnåede udover titlen Dansk Skak Unions tilskud til deltagelse i næste Senior-VM; Pouelsten Grabow tilskud til deltagelse i næste Senior-EM. 4. pladsen, også med 4½ point, gik til Jørgen Jørgensen fra Nørresundby. Søren Holm Jensen og Jørgen Jørgensen opnåede ret til en plads på det danske 1. hold ved det kommende Seniorhold-EM. De 2 ratingpræmier blev vundet af Poul Erik Nielsen fra Holstebro og Ib Lynæs Hansen fra Århus.

Jørn Sloth udtalte lige efter stævnet: ”Det var på tide! Mit sidste individuelle DM var (så vidt huskes) i 1962, da jeg blev dansk juniormester. Men hold-DM har jeg vundet rigtig mange gange - for Jyllands gamle storklub Nordre. 'Næstved 09' var en flot arrangeret turnering, som det var en udsøgt fornøjelse at vinde. Det lå tæt, men i sidste runde faldt alt ud til min fordel, selv om jeg ikke selv kunne vinde over Hans Dahl Pedersen."


(Foto: Næstved Skakklub)

Hele deltagerfeltet: Stående fra venstre: Eric Brøndum, Ib Lynæs Hansen, Gunnar West Hansen, Jens engelstoft, Søren Holm Jensen, Poul Erik Nielsen, Pouelsten Grabow, Poul E.N. Olesen, P.O. Krogh, Jørn Sloth, Hans Dahl Pedersen og Jørgen Jørgensen. Siddende fra venstre: Aage Hansen, Jørgen Hvenekilde, Bent Sørensen og Flemming Preuss. John Zachariassen og Alex Ditlevsen er ikke med på billedet.

Nærmere oplysninger om stævnet kan ses på hjemmesiden: http://www.naestvedskakklub.dk/

De elektroniske bulletiner med samtlige partier kan rekvireres på mailadressen: flpreuss@stofanet.dk for en samlet pris på 80 kr.

På Næstved Skakklubs vegne

Flemming Preuss, pressechef
Tlf. 30 11 64 50

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler