Spil skak online
på Skakserver.dk


























Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver på vegne af kvindeudvalget i DSU nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Af Thorbjørn Bromann
Nyhedsbrev kvindeskak
Kalenderåret er ved at være slut, men skaksæsonen er i fuld gang. Da undertegnede takker af som landstræner ved årsskiftet er det blevet tid til et nyhedsbrev, der beskriver lidt om, hvad der rører sig indenfor kvindeskakken.

Træningssamling
Der har været afholdt 2 træningssamlinger for kvinderne i 2012. Den første blev afholdt for spillerne på OL-holdet i en weekend kort før afrejsen til Istanbul, mens den anden blev afviklet over to dage i november i Valby. Her deltog størstedelen af de aktive elitespillere og et par af de bedste juniorpiger. Den svenske stormester Stellan Brynell var på besøg hele søndagen, hvor han med et varierende og inspirerende program fangede alle kvindespillerne.


Træningssamling (foto: Thorbjørn Bromann)
 


Træningssamling (foto: Thorbjørn Bromann)
 

NM for kvinder 2013
NM for kvinder afholdes i Island i august/september 2013. Den kommende kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt sørger for udtagelsen af danske spillere.

DM i hurtigskak
DM i hurtigskak blev afviklet i Middelfart den 29. september 2012 (dagen før det åbne mesterskab). De forrige år havde deltagerantallet ligget på 18-20 spillere, så det var noget skuffende, at der denne gang ikke kunne samles mere end 13 spillere. Middelfart Skakklub havde det praktiske i orden og DSU havde sørget for liveskak og hurtigt opdaterede resultater, så turneringen fejlede ikke noget og alle deltagerne havde en hyggelig dag med masser af kampskak. Hollandske Sietske Greeuw (med fortid i Øbro) vandt turneringen, mens Esmat Guindy på 2. pladsen blev kåret som dansk mester i hurtigskak for kvinder 2012.

Internationale turneringer
I sommer afholdte Chess House i Aarhus en meget fin WIM-turnering, som havde deltagelse af flere danske elitespillere. Flere af de danske kvindespillere fra eliten har desuden spillet turneringer i udlandet. Kvindeudvalget har i år ydet tilskud til Oksana Vovk, Louise Fredericia, Trine Treppendahl og Marie Frank-Nielsen i den forbindelse.

Landsholdsspillere på besøg
(af Lene Kuntz)
Kvindeudvalgets nye projekt med at tilbyde klubber, at få en kvindelandsholdsspiller ud til besøg hos pigespillerne har fået en blandet start. I Skive (på Vestfjendsskolen) havde de gjort god reklame og fået samlet 6 pigespillere, der tog imod Esmat Guindy, som holdte foredrag om OL og gav simultan, hvilken faldt ud til hendes fordel. Det var en positiv oplevelse for alle. Et tilsvarende arrangement har Oksana Vovk haft på Amager i december. 

Det er dejligt at se, at projektet er taget positivt imod, men det er samtidig en opfordring om at flere melder sig på banen. Vi er klar til at sætte antallet ned til 3 piger/kvinder pr. arrangement, hvis det er antallet af piger, der holder (skoleskak-)klubber fra at afholde et sådant arrangement? Så kom frisk og lad os snakke om jeres muligheder. Vi hører gerne fra jer på følgende mailadresse: kvindeudvalg@skak.dk
 

Nye medlemmer i kvindeudvalget
Som det er bekendt overtager Thomas Schou-Moldt landstrænerrollen fra Thorbjørn Bromann, som selv har valgt at fratræde. I den forbindelse overtager Thomas også Thorbjørns plads i kvindeudvalget, mens der desuden er yderligere et nyt medlem på vej i udvalget. I forvejen sidder Oksana Vovk, Lene Kuntz og Lars-Henrik Bech Hansen (som DSUs repræsentant) også i kvindeudvalget.

Landstræneren takker af
Efter 3 gode år som landstræner for kvinderne har jeg valgt at fratræde. Jeg har været meget glad for tiden som kvindelandstræner, men vil nu prioritere tiden anderledes. Samarbejdet i kvindeudvalget har været godt og vi har bl.a. fået sat DM i Hurtigskak for Kvinder på programmet, som en forhåbentlig fast tradition, selvom dette års deltagerantal var skuffende.

Hvert år er der blevet afholdt et par træningssamlinger for kvinderne, som der har været fin opbakning til. Det er min fornemmelse, at DSU, kvindeudvalget og undertegnede har været med til at sætte mere gang i kvindeskakken de sidste 3 år, og med Thomas Schou-Moldt som ny landstræner, så synes jeg, at det ser rigtig godt ud. I hvert fald ser den kommende landstræners planer for kvindeskakken meget lovende ud, så jeg vil ønske Thomas og kvindespillerne held og lykke fremover og samtidig takke af for nu.

Glædelig jul og godt nytår.

På vegne af kvindeudvalget i DSU

Thorbjørn Bromann

 

Læs også:
Nyhedsbrev kvindeskak
28. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Den afgående kvindelandstræner Thorbjørn Bromann skriver nyhedsbrev om dansk kvindeskak.

Stem på Årets Skakspiller 2012
27. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Så er det for fjerde gang op til Dansk Skak Unions medlemmer at vælge Årets Skakspiller.

Jule- & Nytårsskak
25. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Juleferien er som altid en travl skaktid, både i udlandet og herhjemme.  Torsdag starter flere turneringer med dansk deltagelse.

Glædelig Jul!
24. december 2012
Lars-Henrik Bech Hansen

Dansk Skak Union ønsker alle skakspillere en rigtig glædelig Jul og håber at juleferien også vil give tid til at spille lidt skak.

Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012
23. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Referatet af Hovedbestyrelsesmødet den 4. november 2012 med tilhørende bilag kan nu downloades her fra siden.

Årets Skakspiller 2012
19. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

For fjerde gang er det op til DSUs medlemmer at vælge årets danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. Vær med til at nominere kandidater.

Jacob Aagaard kommentator til DM 2013
18. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Tilmeldingen til DM 2013 er åben, lige nu er kun den forsvarende mester GM Sune Berg Hansen og IM Jakob Vang Glud tilmeldt. GM Jacob Aagaard vil være kommentator ved DM 2013 sammen med Per Andreasen.

Senior - Junior 149 - 131
15. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Rutinen trak det længste strå ved dagens dobbeltturnering Senior mod Junior. Men det var tæt. I København vandt juniorerne, mens seniorerne var bedst i Randers.

Senior mod Junior
13. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Lørdag spilles der Senior mod Junior turnering i Randers og København. Begge steder vises partierne live på internettet.

Magnus Carlsen vandt i London
12. december 2012
Thomas Hauge Vestergård

Magnus Carlsen vandt London Chess Classic og sætter samtidig ratingrekord. 2861 vil der stå ud for nordmandens navn på næste verdensrangliste. Eksverdensmester Vladimir Kramnik overtager andenpladsen og er igen over 2800 i rating.

Flere artikler