Spil skak online
på Skakserver.dk


























Ordbog

Ordbog med korte forklaringer af de mest benyttede udtryk og forkortelser - mest til skakjuniorer, skakledere og skakforældre!

Alle-mod-alle
Turneringsform, hvor alle spillere i samme gruppe møder hinanden. Andre turneringsformer, hvor spillerne ikke møder hinanden alle sammen er bl.a. "Monrad" og "Schweitzer" (se disse).

Betænkningstid
Se "skakur".

DSS
Betyder "Dansk Skoleskak" – en børne- og ungdomsorganisation, som organiserer skak på landets skoler. DSS bygger på idéen om at skakspillet kan styrke børn og unges udvikling, koncentration og selvstændighed og samtidig giver børn og unge en spændende fritidsaktivitet. DSS, som er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arrangerer bl.a. skaklejre, skakturneringer og skaklederkurser. Se www.skoleskak.dk

DSU
Betyder "Dansk Skak Union" - det officielle danske forbund for skak, hvor alle de danske skakklubber er medlem. DSU er geografisk opdelt i ni hovedkredse – 3 på Sjælland, 1 på Fyn og 5 i Jylland. DSU er medlem af det officielle internationale skakforbund "FIDE" (se dette). DSU arrangerer bl.a. det årlige danmarksmesterskab i skak, som spilles i påsken, samt den landsdækkende divisionsturnering, hvor der spilles om danmarksmesterskabet for klubhold.

ECU
"ECU" er det europæiske skakforbund - den officielle organisation for europæisk skak i regi af FIDE. Se www.europechess.org

ELO-tal
Se "rating".

EMT
"Enkeltmandsturnering" er DSU's udtryk for turneringer, som spilles efter DSU's officielle regler, og hvor resultaterne "rates" (se rating). I EMT spilles med "lang betænkningstid", dvs. normalt 2-3 timer pr. spiller til hele partiet, og der er noteringspligt.

FIDE
"FIDE" er det internationale skakforbund "Fédération Internationale des Échecs" (World Chess Federation). FIDE afholder verdensmesterskaber, skakolympiader og ungdoms-EM og VM og mange andre turneringer. FIDE definerer også reglerne for at opnå stormestertitlen (GM) og den internationale mestertitel (IM) m.fl., og FIDE vedligeholder reglerne for skakspillet. Endvidere har FIDE et ratingsystem (FIDE-rating eller ELO-rating) - se "rating".
FIDE omfatter hele verden, men der opstod i 1995 en del turbulens omkring VM-titlerne (ifm. matchen Kasparov – Short), idet de absolutte topspillere selv i nogen grad bestemmer og beslutter de matcher, de har lyst til at spille og - ikke mindst - kan få sponsorer til! Først i 2007-8 lykkedes det FIDE igen at skabe et forenet VM, som blev vundet af den indiske stormester Anand. Se www.fide.com

Holdskak
Selvom skak er et individuelt spil, er "holdskak" en meget populær disciplin. I holdskak mødes fx. to klubber over 8 brætter, dvs. de to klubbers bedste spillere spiller et parti, deres næstbedste spiller spiller et parti osv. - alt sammen samtidig og i en opstilling, hvor spillerne normalt sidder side om side og kan følge med i holdkammeraternes partier. Den landsdækkende danske holdskak-turnering er DSU's divisionsturnering, med "Skakligaen" i toppen, hvor klubberne stiller op med 8-mands hold. DSU's hovedkredse afvikler lokale holdturneringer - i "rækker", hvor klubberne mødes og de bedste rykker op i divisionsturneringen. Internationalt er den fornemste holdturnering "Skakolympiaden", som spilles hvert andet år (i lige år) med et 4-personers hold fra hvert land og med et 4-personers kvindehold fra hvert land i kvinde-OL.

Hurtigskak
Hurtigskak spilles med en betænkningstid, der er mindre end 1 time (typisk 20-30 min.) til hver spiller til hele partiet. Hurtigskak spilles næsten altid uden noteringspligt. Hurtigskak-turneringer spilles normalt på en enkelt dag og er en populær turneringsform til træning eller hygge.

Hvid
Den spiller, der har "hvid" spiller de hvide brikker i et parti. Spilleren med de hvide brikker laver det første træk. Det regnes for en lille fordel at have hvid, men i praksis er det kun de stærkeste spillere, der kan udnytte fordelen af at have hvid. Derimod har næsten alle klubspillere nogle åbninger (se dette), som de har indstuderet med hvid og nogle andre med sort, og af denne grund ønsker skakspillere ofte hvid eller sort - måske afhængig af, hvem de skal møde eller hvor godt åbningerne er lært.

Incrementaltid
De elektroniske skakure, som er blevet mere og mere udbredt de senere år, giver mulighed for at man kan spille partier med mange forskellige former for betænkningstid. En udbredt og populær variant af betænkningstiden baserer sig på, at hver spiller får tillagt et antal sekunder (fx 30 sek.) ved udførelsen af et træk. Dette omtales som ”incrementaltid”. Hermed opnås det, at der ikke skal udføres et stort antal træk på ganske få sekunder, med det kaos, som dette nogle gange kan medføre på brættet med væltede brikker mv.

Junior
I skak er man junior til man fylder 20 år. Der arrangeres enkelte turneringer og mesterskaber for juniorer, men de fleste turneringer for unge spillere er de aldersinddelte ungdomsturneringer (se "ungdomsskak"). Ofte spiller juniorer sammen med seniorerne i såvel EMT'er som i holdturneringerne (se holdskak).

Junior Grandprix
Nogle af DSU's hovedkredse arrangerer Junior Grandprix turneringer i form af enkeltdags hurtigskak-turneringer for juniorer inddelt efter alder (8-10-12-14-16-18 år).

Klubmesterskab
Alle skakklubber afholder et "klubmesterskab", hvor det er intentionen at klubbens stærkeste spiller kåres. Mange klubber spiller klubmesterskabet som en seriøs turnering med lang betænkningstid over et antal klubaftener i vintersæsonen. Klubmesterskaber af denne form har dog ikke længere den betydning, som de tidligere havde, idet ratingsystemet i højere grad benyttes til at vise, hvem der er en klubs stærkeste spiller.

Korrektion
Der findes flere metoder til beregning af indbyrdes placeringer mellem spillere som scorer samme antal point i en turnering.
1) I alle-mod-alle turneringer benyttes som regel "Sonnenborn-Berger" - en korrektionsmetode, der begunstiger den spiller, som har scoret godt mod de højstplacerede.
2) I Monrad /Schweitzer turneringer, hvor spillerne ikke har spillet alle-mod-alle og derfor sjældent har mødt de samme modstandere, benyttes normalt den metode, hvor den spiller hvis modstandere har scoret bedst bliver højst placeret. Der findes dog adskillige andre metoder også.

Lynmestersskab
Alle skakklubber afholder et årligt "lynmesterskab" - på en enkelt klubaften - hvor klubmesteren i lynskak (se dette) kåres.

Lynskak
Lynskak er den hurtigste form for skak, der spilles. Lynskak spilles typisk med 5 min. pr. spiller til hele partiet - og i lynskak ser man ofte hænder og brikker fare hen over brættet for at afslutte spillet inden tiden er udløbet. Lynskak er populært blandt skakspillere af alle styrker som underholdning og træning.

Monrad
En turneringsform som anvendes når der er for mange spillere i en gruppe til at man kan spille ”alle-mod-alle”. Princippet er at man i hver runde møder en spiller med (cirka) det samme pointantal som en selv. Efter 1. runde mødes således vinderne indbyrdes og taberne indbyrdes osv. Monrad-systemet er et dansk system. Det internationale system, som svarer til Monrad-systemet, hedder "Schweitzer-systemet".

Noteringspligt
I seriøse skakturneringer, fx. i EMT-turneringer og i holdturneringer, skal partierne noteres af begge spillere - der er "noteringspligt". Det betyder, at alle trækkene – både egne og modstanderens –  skal noteres på uddelte noteringslister. Der er flere grunde til noteringspligten. For det første kan man, hvis der opstår tvivl om lovligheden af et træk, altid ved hjælp af noteringslisten gå tilbage i partiet og finde en briks rigtige placering. For det andet kan man kontrollere antallet af spillede træk, hvilket er nødvendigt, hvis betænkningstiden foreskriver at der fx skal være gjort 40 træk på 2 timer. Og for det tredie får man mulighed for at publicere partierne efter turneringen.

Parti
Skakkens ord for en "kamp". Man "spiller et parti skak".

Pigeskak
Både i Danmark og internationalt afholdes pigeskakturneringer (og kvindemesterskaber for voksne), og mange, men ikke alle, mesterskaber afvikles også som pigeturneringer, bl.a. FIDE's internationale ungdoms-VM og -EM. Dette skal ses i lyset af at alle de øvrige turneringer er såkaldt "åbne" mesterskaber, dvs. både for piger og drenge (kvinder og mænd). Men da der traditionelt ikke har været så mange kvindelige skakspillere, er pigeskakturneringerne etableret for at fremme pige- og kvindeskakken.

Point
I skak spiller man om 1 point i hvert parti. Vinderen får 1 point og taberen får 0 point. Slutter partiet remis (uafgjort) får hver spiller ½ point.

Rating
Ratingtal er en slags "styrketal" baseret på en matematisk model, som er opfundet af den amerikanske matematikprofessor Arpad Elo. I Danmark rates alle EMT'er og (i de senere år) holdturneringer, således at alle spillere, der har spillet med i en sådan turnering har et ratingtal hos DSU. Hver gang en spiller spiller en turnering ændres ratingtallet efter resultatet - hvis man klarer sig bedre end forventet (udregnes matematisk ud fra modstandernes rating), får man en ratinggevinst (ratingtallet stiger), og omvendt, hvis man klarer sig dårligere. Nye spillere starter med et ratingtal på 1000 i Danmark, og når man er over 1900 er man "mesterspiller". Der er omkring 1000 mesterspillere i Danmark og ca. 100 af disse har over 2300 i rating.
Det internationale skakforbund FIDE har også et ratingsystem og ratinglister – ofte omtalt som FIDE-tal eller ELO-tal (efter opfinderen). Det er dog langt fra alle danske skakspillere, som har et ELO-tal. Verdens stærkeste spiller igennem de sidste mange år, russeren Garry Kasparov, sluttede sin karriere med lidt over 2800 i rating.

Regler
Skakreglerne er udarbejdet af det internationale skakforbund FIDE (se dette), og i Danmark benyttes disse regler. Reglerne er endvidere i Danmark suppleret med en række bestemmelser vedr. turneringsformer, holdturneringen osv. Reglerne kan ses i "Skakhåndbogen", som findes på DSU's websider (se DSU).

Remis
"Remis" betyder at partiet er afgjort uden en vinder - det er blevet uafgjort. Remis kan opstå enten hvis alt materialet er ”byttet af” (slået væk fra brættet) så kun kongerne er tilbage, eller hvis den ene part er blevet sat "pat" eller - hvad der er mest almindeligt - hvis spillerne enes om remis, ved at den ene spiller tilbyder remis, fx. fordi stillingen ikke umiddelbart giver mulighed for gevinstforsøg, og den anden spiller accepterer remistilbudet. Der er også andre remis-tilfælde, fx ved "trækgentagelse" eller ”evig skak” (en trækgentagelse, hvor der gives skak hele tiden). Ved remis får hver spiller ½ point.

Rørt brik
"Rørt brik skal flyttes" - "Vi spiller med rørt brik" osv. Reglerne siger, at har man rørt en af sine brikker skal den flyttes, medmindre det er et ulovligt træk. Rør man en af modstanderens brikker skal denne slås, hvis det er muligt. Rørt brik minder lidt om ”bordet fanger” når man spiller kort. Der spilles altid med rørt brik, selvom man nogle gange ved "hyggeskak" (og ofte også i lynskak, selvom reglerne siger det modsatte) ser lidt lettere på denne regel. Der er til gengæld ikke tale om "rørt brik", hvis man tilfældigt kommer til at strejfe en brik med hånden eller lignende.

Schweitzer
"Schweitzer"-systemet er et internationalt meget udbredt turneringssystem, som benyttes i turneringer, hvor fx. et stort antal spillere ikke kan spille alle-mod-alle, men blot spiler fx. 9 eller 11 runder. Systemet svarer til Monrad-systemet (se dette), men er lidt anderledes, bl.a. lægges der i Schweitzer-systemet vægt på at spillerne ikke får hvid eller sort flere gange i træk, hvis det kan undgås.

Skakur
Skak spilles med et ur - et "skakur" - for at man tidsmæssigt kan begrænse afviklingen af et parti. Et skakur er indrettet så hver spiller har sit eget ur, som kun går når man selv er i trækket. Når et træk udføres trykkes efterfølgende på skakuret (hver spiller har sin trykknap på skakuret), hvorefter modstanderens ur går mens denne er i trækket og tænker. Begge spiller har en afgrænset tid - kaldet "betænkningstid" - til hele partiet, eventuelt også til et antal træk undervejs (fx. 40 træk i 2 timer). Når man ikke at udføre sine træk i den afsatte betænkningstid taber man på tid. Skakure har en anordning (i mekaniske ure en faldvinge / et ”flag”), som viser præcist, når tiden er overskredet. I dag benyttes mere og mere elektroniske skakure i stedet for de traditionelle mekaniske skakure.

Skoleskak
Se DSS.

Sort
Den spiller, der har "sort" spiller de sorte brikker i et parti. Spilleren med de hvide brikker laver det første træk (se "hvid").

Trækgentagelse
Hvis præcis samme stilling forekommer i et parti 3 gange, fx hvis spillerne har rykket de samme brikker frem og tilbage nogle gange, kan begge spillerne forlange remis.

Ulovligt træk
Udføres et træk, der strider mod spillereglerne, er der tale om et ulovligt træk. Et ulovligt træk medfører en tidsgodtgørelse til modstanderen – typisk på 2 minutter, der tillægges tiden på skakuret.

Ungdomsskak
"Ungdomsskak" er betegnelsen for aldersinddelte skakstævner og -mesterskaber. Både i Danmark og internationalt inddeles i to-årige aldersgrupper efter fødselsår: Op til 8 år, 10 år, 12 år, 14 år, 16 år og 18 år. Som tommelfingerregel kan man spille i mesterskaber i en aldersklasse op til og med det år, hvor man fylder det antal år aldersklassen omfatter.

Variant
Mulige trækfølger i et skakparti eller i en analyse betegnes normalt som en ”variant”. Og fra udgangsstillingen (starten af partiet) taler man om ”åbningsvarianter” svarende til de forskellige muligheder, som spillerne har i de første træk i partiet.

Åbning
De første træk i et skakparti kaldes "åbningen" og som regel har åbningen et navn, der afhænger af, hvilke træk, der er udført. Nogle åbninger er entydigt navngivet allerede efter 1-2 træk (fx. Siciliansk 1 e4 c5), mens andre åbninger først opstår efter 3-6 træk.

Skakbladet
Dansk Skak Unions trykte medlemsblad. Det udkommer 6 gange om året.
Ratinglister
Senest opdaterede danske ratinglister pr. 01.04.2013, Elo-lister pr. 01.04.2013.