Spil skak online
på Skakserver.dk


























Bliv en bedre skakspiller
 
Hvordan bliver man bedre til at spille skak, når først reglerne er lært? Der er mulighederne heldigvis talrige. Den første grundregel er, at man skal spille så mange partier som muligt. Det er den sjoveste og tillige en effektive måde at lære skakspillets mysterier på. Har du lyst til at spille lige nu, så er www.skak.dk et perfekt sted at starte. Men bedst er det at komme i en skakklub og få god modstand og vejledning. Skak er også et socialt spil der dyrkes bedst sammen med andre. Der lærer man også at analysere sine partier efter man har spillet dem.
 
Skak partier skrives nemlig ned og kan derfor gemmes og spilles igennem igen senere. I skakbøger og blade finder man masser af lærdom. Skakbladet er et godt sted at starte. Eller en af de mange gode skakbøger på dansk, f.eks. Bent Larsens netop genudgivne klassikere; Praktisk Skak og Mestertræk. De kan sammen med alt andet skakmateriale købes hos Dansk Skaksalg Aps, se www.skaksalg.dk
 
Du kan også blive en bedre skakspiller ved at løse opgaver. Her har Dansk Skak Union et fantastisk og gratis tilbud på Skaktaktik. Der findes hundredvis af små opgaver som træner evnen til at genkende karakteristiske mønstre i spillet, som let går igen i andre partier.
 
Og så skal man ud at spille nogle skakturneringer. Der kan man nemlig lære en af de vigtigste forudsætninger for at blive en bedre skakspiller – at tabe nogle partier! Evnen til at fordybe sig og styrke den kritiske sans ved at lære af sine fejl, er en af de ting skakspillet kan give os med i livet også udenfor brættet.
Skakbladet
Dansk Skak Unions trykte medlemsblad. Det udkommer 6 gange om året.
Ratinglister
Senest opdaterede danske ratinglister pr. 01.04.2013, Elo-lister pr. 01.04.2013.