IM Steffen
Pedersen
International rating 2439
Født 27/11-1974
Præsenteres af:

SP er Dansk Skak Unions
webmaster, hvilket man kan konstatere på adressen www.dsu.dk, og han
skriver skak for Fyns Amts Avis og Børsen. SP, der er samlevende og
har fire børn, blev IM 1993 og havde da allerede lavet sin første
GM-norm, da han besatte 2. pladsen i Forli (I) 1991.
Han har vundet det
danske mesterskab for juniorer 1992 og i 2004 også seniormesterskabet,
han spillede på det danske OL-hold i Istanbul 2000 og har foruden
Forli og DM-titlen adskillige fine turneringsresultater, fx 1
Liechtenstein Open 1997, 1 Hampstead 1998 og 2 Aars Get2net Cup 1999.
|
 |
|
Han har en dyb forståelse
af spillet og vil givetvis være i stand til at give stormestrene mere
modstand, end de måske håber, og han bliver den fynske ridder, der
skal bryde lanse med en tilsyneladende åbenlys overmagt. SPs skaklige indsigt fremgår ikke mindst af hans litterære produktion.
Han har skrevet 14 åbningsteoretiske værker, og når han går og
renoverer den gamle gård i Kosterslev, familien bor i, arbejder hans
hoved utvivlsomt med flere.
|