![]() |
||
| Home |
Fredag 1. runde: Sverige og Norge slog Danmark Efter velkomsttaler af Svend Novrup og Poul Jacobsen gik første runde af Faaborg-Midtfyn Cup i gang. Pressen var repræsenteret af bl.a. TV2 Fyn, så hold øje med fjernsynet. Steffen Pedersen blev hurtigt presset af Emanuel Berg og kom klart bagud på uret. I egen tidsnød troede Steffen at 23. -, Lc6 var med skak, men bonden på d5 stod der endnu, så Berg kunne indkassere springeren på g5 og hele pointet. Magnus Carlsen og Peter Heine Nielsen spillede russisk og de første 15 træk kom lynhurtigt. Carlsen fik et stærkt angreb mod Peter Heines udsatte kongestilling og kommentator Jørn Sloth kunne i den flotte riddersal ikke finde nogen redning for sort. Efterfølgende gennemgik spillerne partiet for publikum. 2. runde: Magnus Carlsen alene i spidsen Peter Heine Nielsen og Steffen Pedersen spillede katalansk. Kommentator Jørn Sloth havde selv haft stillingen med hvid i et korrespondance parti. Sloth, der er tidligere verdensmester i korrespondanceskak, havde dengang brugt 14 dage før han trak 8. Lf4. Steffen brugte igen meget tid og Peter Heine ofrede en bonde for at få aktivt spil og løberparret. Peter Heine vandt hurtigt bonden tilbage og pressede Steffen Pedersen. Efter dronningafbytning sad Steffen tilbage med en tabt stilling. Peter Heines fribonde i d-linien kombineret med hvids aktive tårne afgjorde hurtigt til stormesterens fordel. Magnus Carlsen mod Emanuel Berg startede som Nimzo-indisk og kom lynhurtigt ind i et dobbelt tårnslutspil, hvor Emanuel Berg havde en svag isoleret bonde på c6. Efter det ene par tårne blev byttet af, forsøgte Carlsen at lægge pres på Bergs svage bønder på a7 og c6. Berg forsøgte at få modspil på kongefløjen, men afviklede overraskende til et tabt bondeslutspil. Det have Carlsen helt styr på og vandt instruktivt. |
![]() |
![]() |
||
![]() |
||
|
|
||
![]() |
||